Tema
Debat

Så længe er lønmodtagere på ressourceforløbsydelse

Forsikring & Pension har undersøgt, hvor længe lønmodtagere med arbejdsmarkedspensioner typisk er på ressourceforløbsydelse, efter de har mistet deres job pga. sygdom. Gennemsnitstallene vil ændre sig i takt med, at flere af de langvarige forløb bliver afsluttet.

 

Grundlæggende kan der skelnes mellem to grupper:

 

  • Lønmodtagere, der rammes af et stort og varigt arbejdsevnetab
    Disse vender typisk ikke tilbage til et ordinært job efter deres sygdomsforløb, men ender i stedet med at blive visiteret til et fleksjob eller til førtidspension. Personer i denne gruppe er længst tid på ressourceforløbsydelse.
  • Lønmodtagere, der rammes af et stort – men midlertidigt – arbejdsevnetab
    Personerne i denne gruppe vender ofte tilbage til det ordinære arbejdsmarked og har kortest tid på ressourceforløbsydelse.

Opgørelsen viser, at de personer, der var tilbage i beskæftigelse eller på dagpenge (grå søjler), har været relativt kort tid på ressourceforløbsydelse, og at de personer, der var på førtidspension, ledighedsydelse eller i fleksjob (lilla søjler), har været relativt lang tid på ressourceforløbsydelse. Opgørelsen viser desuden, at godt 3.000 personer af denne gruppe har været på ressourceforløbsydelse i 2-3 år, og ca. 1.400 personer har været på ressourceforløbsydelse i 3 år eller mere.

 

Oversigt over hvor lang tid lønmodtagere med arbejdsmarkedspensioner er på ressourceforløb

Figur 1

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Beskæftigelsesministeriet (DREAM)
Anm: Opgørelsen er baseret på antallet af uger på ressourceforløbsydelse, og der er derfor ikke nødvendigvis tale om sammenhængende uger på ressourceforløbsydelse. Der skelnes ikke mellem om personerne i opgørelsen har været i jobafklarings- eller ressourceforløb.

 

Kontakt


Pension & Velfærd

Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit.
+45 41 91 90 80