Tema
Debat

Branchens brug af speciallægeerklæringer i 2020

Antal personskadesager, speciallægeerklæringer og benyttede speciallæger i branchen. Beregninger for selskabernes anvendelse af speciallæger og erklæringer.

Forsikrings- og pensionsselskaberne indhenter speciallægeerklæringer i de alvorlige og komplicerede personskadesager. Speciallægeerklæringen giver en samlet og aktuel beskrivelse af den skadelidtes helbredstilstand, så personskadesagen kan afgøres på et tilstrækkeligt lægefagligt grundlag.

 

I 2020 blev der anmeldt knap 133.000 personskadesager, hvoraf det i godt 11.000 var nødvendigt at indhente en speciallægeerklæring, hvilket svarer til ca. 9 pct. af personskadesagerne.

 

Antal personskadesager og antal speciallægeerklæringer

 

Godt 50 pct. af selskaberne i branchen har brugt speciallægeerklæringer i 0-9 pct. af de anmeldte personskadesager i 2020. Derudover brugte knap 45 pct. af selskaberne speciallægeerklæringer i 10-24 pct. af sagerne, og de resterende godt 5 pct. af selskaberne brugte erklæringerne i mere end 25 pct. af sagerne.

 

 

Hver speciallæge laver i gennemsnit få erklæringer for det samme selskab. I knap 70 pct. af selskaberne udarbejdede hver enkelt speciallæge i gennemsnit kun 1-2 erklæringer for det samme selskab i 2020. 38 pct. af speciallægerne udarbejdede kun én pr. selskab. I godt 30 pct. af selskaberne, har speciallægerne gennemsnitligt udarbejdet tre eller flere erklæringer.

 

 

Personskadesager omfatter alle former for skader og sygdomme. Der er derfor brug for speciallægeerklæringer fra speciallæger med mange forskellige lægelige kompetencer. Samtidig er der også nogle lægefaglige kompetencer, som kun få speciallæger besidder. Efterspørgslen efter den enkelte af disse speciallæger vil derfor helt naturligt være stor, hvilket kan forklare hvorfor nogle læger udarbejder flere erklæringer for det samme selskab.

Udgivelse

Publiceret: Juli 2021

 

Næste udgivelse: Maj 2022

Kontakt


Pension og Velfærd

Astrid Breuning Sluth

Chefkonsulent, cand.oecon.
+45 41 91 90 71
Analyse

Andreas Østergaard Nielsen

Underdirektør
+45 41 91 91 31

Få vores statistikker

Tilmeld dig vores statistikker og få direkte besked når vi udkommer med nye tal
Tilmeld
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.