Tema
Debat

Skader på indbo i alt

Udviklingen i antallet og erstatningerne for skader på indbo

Samlet antal skader 

 

Statistikken viser udviklingen i det samlede antal skader på bygninger og løsøre i perioden 2006-2020. Det samlede antal skader er summen af brandskader, vandskader, stormskader, tyveri- og hærværksskader samt diverse andre skader.

 

 

Det samlede antal skader på bygninger var i 2020 knap 247.000, mens det var godt 268.000 for løsøre. Det svarer til en stigning på knap 12.000 skader for bygninger og et fald på godt 35.000 skader for løsøre i forhold til 2019.

 

I 2020 mangler der en indberetning fra Codan, som der er blevet opregnet for i statistikken. 

 

Samlede erstatninger for skader 

 

Statistikken viser også udviklingen i de samlede erstatninger for skader på bygninger og løsøre i perioden 2006-2020. Erstatningerne er summen af erstatninger for brandskader, vandskader, stormskader, tyveri- og hærværksskader samt diverse skader.

 

I 2020 blev der udbetalt godt 5,2 mia. kr. til skader på bygninger, mens erstatningerne på løsøre var godt 2,6 mia. kr. Erstatninger for brandskader udgjorde i 2020 36 pct. af de samlede erstatninger, og var dermed den skadestype med de højeste udbetalinger. Den gennemsnitlige erstatning pr. skade var i 2020 godt 21.000 kr. for bygninger og knap 10.000 kr. for løsøre.

 

Som følge af skybrud i 2011 og storme i 2013 var erstatningerne på bygninger ekstraordinært høje i disse år.

 

Under "Baggrund" kan du finde yderligere oplysninger om baggrunden for tallene. Hvis du vil se de tal, som er anvendt i statistikken, kan du kigge under "Alle tabeller". Bemærk, at du her også kan finde tal om, hvordan erstatningerne fordeler sig på de forskellige typer af skader og forskellige hustyper.

Udgivelse

Publiceret: Juli 2021
Næste udgivelse: Juli 2022

Kontakt


Analyse

Katrine Søe

Chefkonsulent, cand.oecon.
+45 41 91 91 30

Få vores statistikker

Tilmeld dig vores statistikker og få direkte besked når vi udkommer med nye tal
Tilmeld
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.