Tema
Debat

Pensionsformuer

Pensionsformuer for privattegnede og arbejdsgiveradministrerede ordninger fordelt på typer af pensionsordninger samt andre baggrundsvariable

Den samlede pensionsformue fordelt på typer af pensionsordninger

 

I 2020 er den samlede pensionsformue 3.619 mia. kr. i privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, hvoraf 73 pct. er i arbejdsgiveradministrerede ordninger og 27 pct. er i privattegnede ordninger. Knap halvdelen af pensionsformuen (1.780 mia. kr.) er i pensionsordninger med en livsvarig ydelse (livrenter), mens 1.295 mia. kr. er i pensionsordninger med en rateudbetaling og 544 mia. kr. er sat i pensionsordninger med en engangsudbetaling (alderspension og kapitalpension).

 

 

I alt har knap 3,6 mio. personer en privattegnet og/eller arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Typisk har de enkelte pensionskunder flere typer af pensionsordninger. 3,0 mio. personer har en pensionsordning med en livsvarig ydelse, mens knap 2,7 mio. personer har en ratepension og 2,5 mio. personer har en pension med en engangsydelse.

 

 

Størrelsen af personers pensionsformue fordelt på alderstrin

 

I 2020 er to tredjedele af de 25-årige begyndt at spare op til pension, mens knap 90 pct. af alle 40-årige har en pensionsformue. Andelen af personer med en pensionsformue er voksende op til 60-årige og faldende herefter. Størrelsen på pensionsformuen varierer ligeledes med alderen. 1 pct. af de 25-årige har en pensionsformue over 250.000 kr., hvilket tilsvarende er 68 pct. for de 40-årige og 81 pct. for de 60-årige.

 

 

Der findes flere opdelinger af pensionsformuerne under "Alle tabeller". Her er den gennemsnitlige pensionsformue og andelen med en pensionsformue fordelt på aldersgrupper, køn, landsdel, kommune og uddannelse. I dokumentet findes også de tal, som er anvendt i figurerne. 

 

Under "Baggrund"  kan du finde yderligere oplysninger af dokumentation af tallene. 

Udgivelse

Publiceret: Oktober 2021
Næste udgivelse: Oktober 2022

Kontakt


Analyse

Katrine Søe

Chefkonsulent, cand.oecon.
+45 41 91 91 30

Få vores statistikker

Tilmeld dig vores statistikker og få direkte besked når vi udkommer med nye tal
Tilmeld
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.