Politik og holdninger

Opsparingsformer i pensionsordninger

F&P arbejder for, at alle danskere har den pensionsordning, der bedst passer netop deres behov, og at der er balance mellem opsparing i de fradragsberettigede pensionsordninger (livrente og ratepension) og aldersopsparingen, som man bliver beskattet af ved indbetalingstidspunktet.

Relateret til: Pensionspolitik og beskæftigelse
Publiceret 21.07.2023

Tre typer af pensionsopsparinger sikrer en god balance

De danske pensionsopsparere har mulighed for at sammensætte deres pensionsopsparing med tre forskellige typer produkter: en livrente, en ratepension og en aldersopsparing. 

Livrente

En livrente er en ordning, som udbetaler penge hver måned lige så længe, man lever – uanset hvor gammel man bliver. Der er forskellige beløbsgrænser for, hvor meget man kan indbetale til ratepension og aldersopsparing, mens der ikke er nogen grænse i forhold til livrente.

F&P mener det er vigtigt, at alle pensionsopsparinger indeholder livrente, så der er pension hele livet.

Ratepension

En ratepension er en opsparing, hvor pengene udbetales i lige store rater hver måned over en fastsat periode på mindst 10 år - og maksimalt 30 år. Der er en øvre grænse på omkring 60.000 kr. årligt, man kan indbetale til en ratepension. Der er fradrag for indbetalingerne, dvs. at pengene først bliver beskattet, når de bliver udbetalt.

Aldersopsparing

En aldersopsparing er en pensionsopsparing, der beskattes på indbetalingstidspunktet (læs mere i afsnittet om 'Beskatning og samspilsløsning' længere nede på siden). Det betyder samtidig, at udbetalinger fra aldersopsparing ikke medvirker til modregning i offentlig pension på udbetalingstidspunktet. Aldersopsparing kan, afhængig af det opsparede beløb, typisk både udbetales som en engangssum, i rater eller som en livsvarig ydelse. 

Der er grænser for, hvor meget man kan indbetale på en aldersopsparing. Hvis man har mere end syv år til folkepensionsalderen, kan man indbetale omkring 8.800 kr. årligt. Har man syv år eller mindre til folkepensionsalderen, kan man indbetale omkring 57.000 kr. årligt. 

Alle lavere lønnede bør have en vis andel af pensionsopsparingen i en aldersopsparing.

Man skal være opmærksom på, at begynder man at trække på sin rate- eller livrente før folkepensionsalderen, er det ikke muligt at indbetale på sin aldersopsparing (også kaldet diskvalificerende udbetaling). Det betyder, at for personer, hvor aldersopsparingen er en fordel, er det svært at trække sig delvist tilbage fra arbejdsmarkedet for egne midler. Det foreslår F&P at ændre på. 

Tre pensionsopsparingsformer supplerer hinanden

De tre pensionsopsparingsformer supplerer hinanden, og gør det muligt for den enkelte dansker at få en udbetalingsprofil som pensionist, der bedst muligt afspejler den enkeltes behov og ønsker. Livrenten giver en særlig tryghed, fordi den sikrer, at man ikke kan løbe tør for pension, selvom man lever længe. Derfor mener F&P, at livsvarige ydelser bør indgå i alle pensionsordninger.

En livrentepension sikrer indkomsten gennem hele livet

En livrentepension er et kollektivt og solidarisk produkt, hvor man som pensionskunde enten er i et fællesskab med personer i sit eget fag og på samme overenskomst (oftest i arbejdsmarkedspensionskasserne) eller på samme arbejdsplads (oftest i et kommercielt pensionsselskab). Dermed deler man typisk risikoen med personer, som har nogenlunde samme forventede levetid. Derfor er der ikke nogen, der systematisk kan forvente at få mere ud af fællesskabet end andre. Livrenten har en yderligere fordel frem for en ratepension. Den månedlige ydelse fra en livrente kan fastsættes højere, fordi pensionsselskabet tager højde for, at der er nogle, som lever kortere end andre. Der er indbygget en såkaldt levetidsbonus i en livrente, som man ikke kan opnå med en individuel ratepension. 

Det har også positiv betydning for samfundsøkonomien, da aflastningen gennem indkomstafhængig aftrapning af offentlige ydelser bliver højere, jo højere udbetalingen fra pensionsordningen bliver.

Beskatning og samspilsløsning

Livrente og ratepension er fradragsberettigede ved indbetaling, men beskattes som personlig indkomst ved udbetaling. For aldersopsparing er der ikke skattefradrag for indbetalingen, men udbetalingen er til gengæld skattefri. 

For den enkelte pensionsopsparer – særligt for de personer, som ikke betaler topskat - er det samtidig en fordel at benytte aldersopsparingen, da udbetalinger fra aldersopsparingen, modsat udbetalinger fra livrenter og ratepension, ikke modregnes i folkepensionens tillæg. Derfor er aldersopsparingen også et vigtigt element i løsningen af samspilsproblemet.

Fordi aldersopsparingen fylder mere i dag end tidligere, betyder det også, at en større andel af de samlede indbetalinger til pension i dag sker i beskattede midler. F&P er optaget af, at balancen mellem fradragsberettigede og beskattede pensionsmidler ikke rykkes yderligere. For samfundsøkonomien giver det nemlig god mening, at skattebetalingerne af pensionsopsparing i høj grad falder sammen med det tidspunkt, hvor borgerne går på pension og dermed generelt får brug for flere ydelser fra den offentlige sektor, så de offentlige udgifter stiger. 

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Karina Ransby

Vil du vide mere?

Kontakt vores ekspert i pension og velfærd

Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit.