Rødt kort-ordningen

Rødt kort-ordningen vedrører motorkøretøjsforsikring og har til formål at varetage medlemmernes interesser i forbindelse med "Redningsforsikring i udlandet" (Det røde kort). Det røde kort er et bevis på, at forsikringstageren har tegnet en kaskoforsikring hos et dansk forsikringsselskab.

 

Hvem kan deltage?

Medlemmer af Rødt kort-ordningen er forsikringsselskaber, der har koncession til at drive direkte kaskoforsikring for motorkøretøjer i Danmark, og som skriftligt har meddelt Forsikring & Pension, at de ønsker at være medlem af udvalget.


Hvilke ydelser modtager man?

Medlemmerne får et udvalg, der arbejder for at varetage deres interesser i forbindelse med indgået aftale med en leverandør (en alarmcentral), om over for deres forsikringstagere at udføre og formidle de ydelser, som det røde kort giver ret til samt at regulere forsikringstagernes erstatningskrav.

 

Hvad koster det?

Der betales for leverandørens ydelser (alarmcentral). Udgiften fordeles på medlemsselskaberne efter deres antal af kaskoforsikrede køretøjer, der kan omfattes af redningsforsikringen.

Registreringspligtige knallerter (knallert 45) indgår med halv vægt i opgørelsen.

 

Medlemskab

Ønsker I at blive medlem, skal I sende en mail til kontaktpersonen med oplysning om selskabets navn og kontaktoplysninger. I vil herefter få tilsendt en aftale samt vedtægterne for udvalget, som skal returneres i underskrevet form.

 

Udmeldelse kan ske til Nina Lentz, nle@forsikringogpension.dk

Kontakt


Forsikring

Nina Lentz

Fuldmægtig
+45 41 91 91 45