Tine Aabye er ingeniør og har været ansat i Forsikring & Pension siden 2001. 

 

Fortæl om dit arbejde hos Forsikring & Pension

Jeg samler, bearbejder, udvikler og videreformidler viden om forebyggelse af brand-, tyveri- og bygningsskader – til brug for især forbrugerne og erhvervslivet.

 

Jeg tager typisk fat der, hvor vi oplever at der sker skader. Det betyder, at jeg taler med mange forskellige fagfolk som fx politi, forskere, specialister, forsikringsfolk, brandmænd, myndigheder og andre brancheorganisationer.

 

På bygningsområdet er der et politisk ønske om at reducere energiforbruget i bygninger, som betyder tættere boliger og risiko for indeklimaproblemer. De klimamæssige forandringer stiller krav til vores bygninger  og nye erfaringer med nuværende byggeformer og materialer analyseres for at blive klogere på skader og hvorfor de opstår.

 

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Det er alsidigheden. Jeg har rigtig mange bolde i luften på én gang og det er sjovt.

 

Jeg holder meget af mit netværk og kontakten til alle fagfolkene, og det er herigennem at jeg hele tiden bliver fagligt opdateret.

Samtidig er der også mulighed for den faglige fordybelse.

 

Er der noget, der overrasker din omgangskreds, når du fortæller om dit arbejde hos Forsikring & Pension?

Det kommer tit bag på folk, når jeg fortæller om alt det vi gør for at forebygge og hjælpe forbrugeren.

 

Når jeg ikke er på arbejde, så bruger jeg tid på?

Mine 2 børn. Jeg løber, og når det er dårligt vejr sidder jeg i min romaskine på tørloftet.

Portræt af Tine Aabye

Kontakt


Forsikring

Tine Aabye

Ingeniør
+45 41 91 91 51