Tema
Debat

Forsikring & Pension: Selskaber har rettet op efter dybt beklagelige fejl om ligebehandling

11. jun. 2021
Finanstilsynet har sendt høringsskrivelser til en række selskaber om, at tilsynet vil indgive politianmeldelser for fejl i den sag om ligebehandling, der blev omtalt i medierne sidste år. Alle berørte selskaber har beklaget fejlen, rettet ind og ryddet op for at kompensere deres kunder. Anmeldelserne og spørgsmålet om en eventuel bøde er dermed det afsluttende kapitel i sagen, vurderer Forsikring & Pension.

- Det var en omtalt sag sidste år, at nogle selskaber desværre ikke havde været tilstrækkeligt opmærksomme på rækkevidden af reglerne om ligebehandling af gravide. Som alle berørte selskaber har slået fast, er det en dybt beklagelig sag. I Forsikring & Pension har vi også en rolle som brancheforening i at informere og understøtte vores medlemmer. I sagen her kigger vi også indad, og jeg ønsker selvfølgelig, at vi havde gjort mere, siger adm. direktør Kent Damsgaard.

F&P har været i tæt dialog med de berørte selskaber. De har alle sat gang i et grundigt oprydningsarbejde for at kompensere kunder, som ikke har modtaget den behandling, de havde krav på.

- Vi hører fra samtlige af de berørte selskaber, at de har sat gang i et grundigt oprydningsarbejde, hvor kunder, der ikke havde modtaget den behandling, de havde krav på, bliver kompenseret, og selskabernes vilkår bliver rettet til, siger adm. direktør Kent Damsgaard.

Han oplyser, at de berørte selskaber stiller sig til rådighed for myndighederne

- Nu er Finanstilsynet nået frem til, at fejlen nogle steder kan have en karakter, der også kan ende med at føre til politianmeldelse, hvorved sagen ud over kompensationen til kunderne også kan ende med en bøde. Det er et spørgsmål, der vedrører myndighederne og det enkelte konkrete selskab. Men det er mit helt klare indtryk, at samtlige involverede selskaber tager sagen dybt alvorligt, og at de stiller sig til rådighed i det omfang, som myndighederne ønsker, i forbindelse med anmeldelserne, siger Kent Damsgaard.

Vil du modtage vores nyheder på mail?

Kontakt


Direktionen

Kent Damsgaard

Adm. direktør
Pressekontakt
+45 41 91 91 01
(Kan ikke bruges til SMS)