Af Kent Damsgaard, admin. direktør, Forsikring & Pension
Regeringens nu fremlagte forslag til en særskat er ikke kun et brud på dansk skattepolitisk tradition med ens skatteregler for alle, men forslaget rammer skævt i forhold til det, regeringen selv fremfører som den politiske baggrund for forslaget. Og det er ikke blevet bedre af, at der løbende er kommet flere argumenter til i takt med, at vi har stillet spørgsmål til de første argumenter.
Herunder vil jeg gennemgå seks af de argumenter, som regeringen har fremført som begrundelse for udformningen af særskatten, som skal finansiere deres forslag til tidligere tilbagetrækning.
Derpå vil jeg forklare, hvorfor argumentationen ikke holder vand set fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Omfattet af skatten
Første argument var, at særskatten skulle være en ekstrabetaling for bankpakkerne. At bankerne stadig skylder noget. De selskaber, som jeg repræsenterer i Forsikring & Pension, forstår intet af, hvorfor vi så skal være omfattet af særskatten, for her har man ikke modtaget bankpakker.
Så der må være sket en teknisk fejl i udformningen. I bankerne undrer man sig også, da bankpakkerne gav stort overskud for staten, og det i øvrigt er 12 år siden, at vi stod i finanskrisen. Nu står vi i en dyb coronakrise, hvor vi alle er afhængig af, at bankerne i en svær tid er i stand til at understøtte vores erhvervsliv og arbejdspladser med likviditet.
Andet argument var, at “nogen” skyldte i forhold til den generelle samfundskontrakt. At man ikke helt havde leveret på det, man burde. Igen står forsikrings- og pensionsselskaber og undrer sig over at være omfattet, for både erhvervsministeren og statsministeren har gennem det seneste år fremhævet forsikrings- og pensionsbranchen for netop at vise samfundsansvar i den grønne omstilling. Tredje argument har været at henvise til en række skandalesager i konkrete banker.
Sådanne sager er vi alle enige om, at der skal sættes hårdt og målrettet ind overfor. Men hvis argumentet er skandalesager i konkrete banker, så står vi igen i forsikrings- og pensionsbranchen og undrer os over at være omfattet af skatten.
Men også inden for banksektoren er der frustration. Mange helt almindelige bankansatte rundt omkring i lokalsamfundene er virkelig kede af igen og igen at blive udskammet og som hel branche slået i hartkorn med nogle få personers kritisable handlinger.
Flere i arbejde
Fjerde argument har så været, at der er selskaber i den finansielle sektor, der har overskud. Og det er jo korrekt. Heldigvis. Ligesom i mange andre brancher er der her virksomheder med store overskud og nogle medmindre overskud og nogle med underskud.
Men det er da ikke et argument for en særlig høj skattesats til den ene branche frem for den anden. Hvem udvælges så næste gang? Life science?
Femte argument har været, at man politisk synes, at der en høj løn i ledelsen i flere finansielle selskaber. Man kan hævde, at det ikke er folketingets ansvar, men det enkelte selskabs bestyrelses ansvar at sikre den bedst mulige topledelse og dennes vilkår. Men hvis man accepterer det som et politisk argument, så er det et fuldstændig håbløst forslag, man har lavet.
F.eks. er det usikkert om et stort betalingsformidlingsselskab med et politisk stærkt kritiseret optionsprogram i milliardstørrelsen er omfattet af særskatten, mens for eksempel landets kundeejede forsikringsselskaber fremover skal pålægges særskat på den bonus, som de giver tilbage til deres kunder.
Hvor er logikken? Og hvem er det i virkeligheden, der ender med at betale særskatten?
Sjette argument er, at der skal jo findes nogle penge til “Arne”. Det er til gengæld et rigtigt godt argument, men her er der jo mange andre veje til at finde finansiering. Her vil det for eksempel være helt oplagt at se på den del af regeringens forståelsespapir, der handler om at øge råderummet ved at få flere i arbejde.
Makværk
I Danmark har vi stadigvæk en række store grupper, der ikke i tilstrækkelig grad er en del af arbejdsfællesskabet. F.eks. har vi stadig alt for mange unge mennesker under 30 år, der hverken er i gang med uddannelse eller job.
Lad os sætte ind disse steder, styrke fællesskabet og selvværdet hos dem, der i dag er udenfor og samtidig skabe økonomisk råderum til at