Tema
Debat

Alderspessimistiske danskere risikerer at løbe tør for pension

17. feb. 2021
Kommentar fra Forsikring & Pension til nye tal fra Danmarks Statistik om middellevealder.

- Det er en rigtig god nyhed, at danskernes levetid fortsat stiger. Men det stiller også store krav til, at vi hver især får sparet rigtigt op til vores pension, så vores penge rækker helt til den dag, vi dør, udtaler analysechef Andreas Østergaard Nielsen, Forsikring & Pension.

En Epinion-undersøgelse lavet af Forsikring & Pension viser, at to ud af tre danskere ikke tror, de lever længere end deres forældre.

- Danskerne har en tendens til at være meget alderspessimistiske – og mange er simpelthen ikke klar over, at de har udsigt til flere leveår end tidligere generationer.  Men virkeligheden er, at vi lever væsentlig længere, og vi skal huske at indrette vores privatøkonomi efter de ekstra leveår.

- Hvis man drømmer om at komme ud og rejse og tage børnebørnene med i zoologisk have, så er det vigtigt, at pengene rækker hele livet. Derfor bør mange flere overveje at spare mere op i livrenteprodukter frem for kun at have en ratepension, så man økonomisk sikret hele livet med en fast udbetaling hver måned.

 

  

Vil du modtage vores nyheder på mail?

Kontakt


Analyse

Andreas Østergaard Nielsen

Afdelingsleder
Pressekontakt
+45 41 91 91 01
(Kan ikke bruges til SMS)