En politisk indsats for at forebygge et af vores helt store samfundsproblemer, stress, bør også omfatte at sætte positivt fokus på, hvordan vi skaber mentalt overskud. Hele livet.
Indlæg bragt i Politiken 4. september 2018
Af underdirektør Karina Ransby, Forsikring & Pension, direktør Anne Kaltoft, Hjerteforeningen, adm. dir. Torsten Fels, PenSam, forbundsnæstformand Martin Rasmussen, HK, forbundsformand Mona Striib, FOA, alle medlem af StressAlliancen.
Når WHO udpeger stress som en af de største sundhedsudfordringer i 2020, er det tid til, at politikere, praktikere og ledende organisationer arbejder sammen om én vision for Danmark. At skabe mentalt overskud. Hele livet.
Tallene på området er alarmerende. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 er 1,2 millioner danskere stressede. Alle kan se, at det er et alvorligt problem. Et dyrt problem, som koster det danske samfund 55 milliarder kroner om året i udgifter til stressrelateret sygefravær, udgifter til sundhedsvæsenet og i tabt produktivitet, lyder et skøn fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Vi er ganske enkelt ikke gode nok til at forebygge, at den enkelte bukker under for det pres, der tynger mange.
Der findes allerede i dag gode værktøjer, som vi skal have udbredt. En del findes på mentalsundhed.dk, hvor man som leder, kollega og enkeltperson kan få inspiration til, hvordan man forebygger stress ved at gennemføre psykiske arbejdspladsvurderinger, hvordan man kan spotte tegn på mistrivsel blandt medarbejdere, og hvordan man støtter en kollega, som virker presset.
Der er også en generelt stigende opmærksomhed omkring, at ledere kan blive bedre klædt på til at forebygge og håndtere stress blandt ansatte.
Det er også glædeligt, at der fra regeringens side er nedsat et stresspanel, der skal finde løsninger på det omfattende samfundsproblem. Det bliver spændende at se, hvad de når frem til. Vi bidrager gerne med konkrete forslag.
For eksempel vil vi foreslå, at der indføres en national definition af stress. En af udfordringerne på området er nemlig, at begrebet stress er vældig flydende. Inden for forskningen finders der mere end 25 forskellige definitioner af stress og lige så mange bud på, hvordan det måles. Manglen på en fælles definition og forståelse af begrebet gør det vanskeligt at sætte politiske mål for, hvordan vi forebygger stress. Derfor arbejder vi i StressAlliancen for at få anerkendt en national definition af stress, som kan anvendes af alle.
Ny tilgang
Samtidig fortjener danskerne, at vi forsøger os med et helt nyt greb. En helt ny tilgang, der skal hive os ud af risikoen for at løbe sur i hamsterhjulet. En positiv tilgang, der ikke alene fortæller os alt det, som vi skal undgå for ikke at få stress.
Det skal ikke ske som en erstatning for alle de gode tiltag, som vi allerede ved virker. Men de tiltag har ikke bragt os langt nok. Stadig flere rammes af stress. Stadig flere på arbejdsmarkedet må se kolleger sygemelde sig for både kortere og længere perioder.
I Stressalliancen vil vi opfordre til, at vi begynder at tale med hinanden om, hvordan vi skaber mentalt overskud. For den enkelte og for medarbejdergruppen. Derhjemme og på arbejdspladsen. Hele livet. Fordi det er, hvad vi gerne vil have mere af. Overskud.
Samtalen om overskud begynder vi i Stressalliancen, som samlet opfordrer danskerne til at tale med hinanden om, hvad overskud er for dem. For har vi fokus på det, der giver os overskud og bliver vi bevidste om, hvori overskud består, kan vi bedre stile efter at få overskud ind i vores hverdag og på jobbet.
Overskud kan man få af at have tid til at løse sine opgaver, så man synes, man har gjort et godt stykke arbejde. Overskud kan være, når man hjælper en af sine nye kolleger. Eller at man er tryg ved selv at bede andre om hjælp. I fritiden kan overskud mærkes, når man sætter drage op med børnene, eller når man hjælper en ven med at flytte.
Vi skal ikke alene tale om overskud. Begrebet skal tages alvorligt politisk. Vi skal have udviklet viden og værktøjer om, hvad der skaber mentalt overskud. Det skal hjælpe til at forebygge stress, ligesom det skal sikre fastholdelse og tilbagevenden til arbejdet for dem, der alligevel er blevet ramt af stress.
Vi skal derfor styrke vores nationale forskningsindsats, så vi får evidensbaseret viden om, hvad der virker. Og vi skal række ud til andre for at skabe internationale samarbejder på stressområdet. Vi skal række ud til politikere, til forskere og praktikere.
Ambitionen er intet mindre end at gøre Danmark til foregangsland: At vi inviterer og samler aktører fra andre lande og nøgleorganisationer til topmøde om visioner og konkrete handlemuligheder for at skabe mere mentalt overskud. WHO, Nordisk Ministerråd og EU er oplagte deltagere på et sådant møde. Det samme er det, vi kan kalde overskudsambassadører, nemlig dem, der har fundet vejen til at skabe mere overskud på arbejdspladsen og som kan fungere som inspiration for andre.
Vi begynder samtalen nu, og håber, at danskerne vil være med.
