Tema
Debat

Mænds og kvinders pension

5. jan. 2021
I mange pensionsordninger skal udbetalingerne fortsætte så længe man lever. Derfor har det betydning at vide, hvor længe kunderne gennemsnitligt lever, så opsparingen kan fordeles over det forventede antal år.

Når et pensionsselskab skal udbetale en pension, lige så længe kunden lever, har det selvfølgelig stor betydning, hvor længe kunderne gennemsnitligt lever.

Før Danmark fik en ligebehandlingslov i 1999, arbejdede pensionsbranchen ud fra en model, der skulle tilgodese, at mænd og kvinder gennemsnitligt fik det samme udbetalt set over hele deres pensionisttilværelse. Da kvinder i gennemsnit lever længere end mændene, skulle deres pensionsopsparinger strækkes over flere år. Det betød, at den årlige udbetaling blev lavere end mændenes, men at de totalt fik udbetalt det samme. Det er et såkaldt kønsopdelt princip.

I dag har vi en ligebehandlingslov, der naturligvis siger, at man ikke må forskelsbehandle på baggrund af køn. Det indebærer blandt andet, at pensionsselskaberne ikke må tage hensyn til den enkelte persons køn ved beregningen af pensionsudbetalingen. Branchen tager derfor udgangspunkt i den gennemsnitlige levetid for begge køn under ét – det såkaldte unisex-princip. Det betyder, at den årlige udbetaling bliver den samme for mænd og kvinder.

Selv om vi i dag er helt ligestillede, så er der stadigvæk et levn fra før loven trådte i kraft. Omkring 350.000 kvinder har en pension, der er oprettet på de tidligere vilkår. Det betyder, at de er omfattet af den ordning, hvor de skal fordele deres opsparede pension over flere år og dermed får færre penge udbetalt om måneden end deres mandlige kolleger – men til gengæld i flere år.

Det var en politisk beslutning tilbage i 1999, at de igangværende pensionsordninger ikke skulle ændres, men forblive som hidtil. Hvis man skal ændre det, så skal alle mænd, der har en pension på det gamle grundlag aktivt acceptere, at de vil få mindre udbetalt om måneden, end de er blevet lovet. Det er altså ikke en ændring, som pensionsselskabet kan foretage på egen hånd.

 

Forsikring & Pension har samlet en række spørgsmål/svar om de kønsopdelte pensioner – dem kan man læse her:

Hvad betyder kønsopdelt pension?
Når man bliver medlem af en pensionsordning, er den gennemsnitlige levetid blandt medlemmerne afgørende for, hvor stor ens årlige pension bliver. Det er nemlig levetiden, der bestemmer, hvor mange år pensionsopsparingen skal udbetales over. Des længere levetid, des længere skal pensionsopsparingen strækkes, og des mindre bliver den årlige pension.

Før 1999 kunne arbejdsmarkedspensioner opgøres forskelligt for mænd og kvinder – såkaldte kønsopdelte pensioner. Årsagen var, at levetiden for mænd og kvinder typisk er meget forskellig, og kvinder lever som oftest flere år længere end mænd. Med et kønsopdelt grundlag vil den samme pensionsopsparing for en mand og en kvinde indebære samme pensionsudbetaling over hele pensionstilværelsen, men kvindernes årlige pensionsudbetaling vil være lavere end mændenes, idet kvindernes pension skal strækkes over flere år.

Hvad betyder unisex-grundlag?
Efter 1999 blev det ulovligt at opdele pensionerne på et kønsopdelt levetids-grundlag for arbejdsmarkedspensioner. I stedet skulle levetidsgrundlaget opgøres samlet for kvinder og mænd. Det betyder, at med den samme pensionsopsparing, får kvinder og mænd udbetalt den samme årlige pension.


Hvor mange danskere har i dag en pensionsopsparing, der er udformet efter ens køn?
Det er omkring 700.000 personer heraf ca. 350.000 kvinder som har hele eller en del af deres opsparing på kønsopdelt grundlag. Det skyldes blandt andet, at det fortsat var lovlig og almindelig praksis med kønsopdelt grundlag i frivillige/individuelle ordninger helt indtil 2013.


Hvad er baggrunden for, at man tidligere lavede forskel på mænd og kvinders pensionsudbetalinger?
Det gjorde man for at komme tættest muligt på den situation, hvor alle med lige stor indbetaling også får lige meget udbetalt set over hele pensionstilværelsen. Da kvinder gennemsnitligt lever længere end mænd, skal deres pensionsopsparing strække i flere år, og de får derfor mindre udbetalt om året – men altså det samme set over hele pensionstilværelsen.

Hvorfor ændrer man ikke reglerne, så danskere, der har tegnet pensioner før 1998, får udbetalt det samme i pension uanset køn?
Det var en politisk beslutning tilbage i 1999. Hvis kvinder skal have mere i pension, end de er blevet lovet, skal det tages fra en anden gruppe: Mændene. Det er et problem.
En pensionsopsparing er en langsigtet investering, hvor man indgår en kontrakt med sit pensionsselskab, når man bliver meldt ind. Her bliver man stillet en bestemt pension i udsigt, hvis man indbetaler et vist beløb frem til sin pensionsalder. Det må man som udgangspunkt ikke ændre på, da det er juridisk bindende, jf. spørgsmålet ovenfor.
Samtidig ville det betyde, at mændene ville miste tilliden til pensionsselskabet og til pensionsopsparing. Det er altafgørende, at pensionsopsparing er trygt og tillidsfuldt for den enkelte, når man binder sine penge i så mange år.
Som branche ønsker vi så stabil lovgivning som muligt. Derfor var det også godt, at reglerne kun blev ændret i forhold til nye medlemmer. Pension er baseret på tillid.

Hvorfor er det rimeligt i dagens Danmark, hvor der er meget mere fokus på ligestilling?
Det kan man set med nutidens briller sagtens opfatte som urimeligt. Men hvis det skulle laves om, så skulle alle mændene aktivt vælge at få mindre pension udbetalt, end de var stillet i udsigt.

Er det ikke en gammeldags og kønsdiskriminerende tankegang - loven i 1999 om unisex blev vel lavet for at undgå kønsdiskrimination?
Det er også baggrunden for loven i 1999. Her tog Folketinget samtidig stilling til, at det ikke ville være rimeligt at indføre reglen for pensionsopsparing, der allerede var indbetalt. Det skyldes, at ved indtræden i en pensionsordning får man et tilsagn om fremtidige ydelser af en vis størrelse på grundlag af de aftalte indbetalinger. Sådanne tilsagn er juridisk bindende og kan derfor ikke formindskes. Skulle kvinderne have mere, ville mændene skulle have mindre, end de var blevet lovet.

Mange andre pensionskasser har jo ændret reglerne til unisex. Hvorfor kan de kasser som mangler ikke bare følge trop?
Alle pensionskasser har ændret regler, så alle nye pensionsordninger i dag er baseret på unisex-grundlag. Men ordninger, der blev oprettet på et kønsopdelt grundlag, kan ikke bare laves om. De er juridisk bindende, og det vil kræve tilsagn fra hver enkelt person at ændre til et unisex-grundlag.
Det er ikke godt at ændre regler for pensionsaftaler, der allerede er indgået. Det er vigtigt, at folk kan være tryg ved, at den kontrakt, de har indgået med deres pensionsselskab, bliver overholdt. Det vil svække tilliden til pension, hvis kontrakten ændrer sig, og man pludselig får mindre, end man er blevet lovet. Og det ville ske for mændene i de her pensionsselskaber, hvis kvinderne skulle have mere end lovet. Pensionsselskabet er typisk medlemsejet, og derfor er der kun de øvrige medlemmer at tage fra – dvs. mændene.

 

 

Vil du modtage vores nyheder på mail?

Kontakt


Pension & Velfærd

Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit.
Pressekontakt
+45 41 91 91 01
(Kan ikke bruges til SMS)
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.