Tema
Debat

F&P om nye tal for trafikulykker: Heldigvis hjælp at hente, også når modparten ikke har forsikringen i orden

18. jun. 2021
Nye tal fra Danmarks Statistik viser et historisk lavt antal dræbte og tilskadekomne i trafikken i 2020. Det er en god udvikling, men næsten 11.000 køretøjer i Danmark har ikke den ansvarsforsikring, der skal give økonomisk hjælp til de tilskadekomne, viser en opgørelse fra Forsikring & Pension.

 

Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken faldt i 2020 til et historisk lavt niveau på 2.914.

 

Det viser nyeste tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen er heldigvis gået den rigtige vej de senere år – og er nu altså på det laveste niveau siden statistikkens start i 30’erne.

 

Men det er ikke alle, der har orden i forsikringspapirerne. Heller ikke selvom de er lovpligtige.

 

Der er ganske vist sket et fald i antallet af uforsikrede motorkøretøjer de seneste to år, men der kører stadig næsten 11.000 køretøjer rundt på de danske veje uden den lovpligtige ansvarsforsikring. Heldigvis er der alligevel hjælp at hente for dem, der kommer til skade, når der en modpart uden en forsikring – fx en flugtbilist eller en bilist eller knallertkører, som ikke har en ansvarsforsikring på køretøjet.

 

- Den slags er ikke i orden. Men sker der et færdselsuheld, kan DFIM som garantifond yde økonomisk erstatning til den skadelidte. Skadevolderen kan derefter imødese et erstatningskrav fra DFIM, der kan løbe op i flere millioner kroner, især hvis skaden medfører invaliditet og tab af erhvervsevne, siger Maria Clausen, underdirektør i Forsikring & Pension og leder af DFIM.

 

I 2020 var der 190 skader forårsaget af uforsikrede motorkøretøjer. Det er lidt færre end de 209, der var året før. Det skyldes formentlig, at der på grund af corona-restriktioner var mindre trafik i 2020.

 

 

Uforsikrede motorkøretøjer pr. 31. december 2020

   
   

Personbil

4.193

Varebil

1.321

Lastbil

85

Motordrevet blokvogn

0

Stor personbil

8

Lille knallert

3.294

Stor knallert

1.099

Motorcykel

707

Traktor

217

Motorredskab

6

I alt

10.930

 

Kilde:   DFIM.

 

Vil du modtage vores nyheder på mail?

Kontakt


Autotaks

Maria Clausen

Underdirektør, Advokat
Pressekontakt
+45 41 91 91 01
(Kan ikke bruges til SMS)
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.