Af Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension og fmd. for Forsikring & Pension, og næstformænd i Forsikring & Pension; Allan Polack, Group CEO i PFA, og Anne-Mette Toftegaard, CEO i LB Forsikring.
Regeringens planer om at indføre en finansiel særskat vil have en række utilsigtede konsekvenser. Ved at sigte efter hele den finansielle sektor rammer man nemlig også forsikrings- og pensionsselskaber. Det vil vi kraftigt advare imod, for det vil blive dyrt for almindelige danskere, hvis det bliver en realitet. Skatten vil mindske den enkeltes pension, det vil blive dyrere at købe en forsikring for den enkelte og mulighederne for at investere danskernes pensionsopsparinger fx i den grønne omstilling forringes. Derfor bør den finansielle særskat gå udenom pensions- og forsikringsselskaber.
Regeringen har i foråret regnet på forskellige finansieringsløsninger til politiske udspil, der bl.a. skal danne baggrund for forhandlingerne om tidlig tilbagetrækning, som starter inden længe. Helt centralt står udspillet til den tilbagetrækningsreform, hvor en konkret plan for differentieret pensionsalder indgår. Populært sagt skal Arne have lov at gå tidligere på pension.
I Socialdemokratiets udspil til differentieret pensionsalder fra 2019 vurderes det, at det vil koste 3 milliarder kroner at indføre differentieret pensionsalder. De 1,5 milliarder kroner skal hentes i den finansielle sektor som et særligt samfundsbidrag på baggrund af store overskud og som konsekvens af brud på samfundskontrakten. I forsikrings- og pensionsbranchen er vores økonomiske samfundsbidrag i forvejen stort, og i vores del af finanssektoren gør vi vores ypperste for at overholde samfundskontrakten. Derfor mener vi, at det er forkert, at vi bliver pålagt sådan en form for strafskat, og derfor vil vi også gerne kvittere for Kristian Thulesen Dahls kommentar i Børsen den 18. marts, hvor han med afsæt i den usikre situation, som Corona-krisen har stillet os i, for nuværende afskriver en finansiel strafskat som mulig finansieringsmodel for tidligere tilbagetrækning.
Mindre pensioner og dyrere forsikringer
Hvis der indføres en strafskat på hele den finansielle sektor, vil det betyde højere priser på forsikringer og en lavere pension for den enkelte dansker.
En finansiel strafskat er imod den oprindelige tanke bag fælleserklæringen fra 1987, der dannede grundlag for, hvordan det danske pensionssystem er opbygget. Aftalen fastslog, at det offentlige system skulle sikre folkepensionen, og lønmodtagerne skulle betale deres egne private arbejdsmarkedspensioner. Hvis den finansielle strafskat indføres, vil det nu være pensionsopsparer i det private pensionssystem, der finansierer dele af folkepensionen.
Hertil kommer, at den finansielle strafskat vil gøre det mindre attraktivt for danskerne at spare op til pension. Det er et stort tilbageskridt i forhold til de seneste års tiltag for at gøre det attraktivt for danskerne at spare op til pension. Vi taler om løsningen af det såkaldte samspilsproblem, hvor modregning i offentlige ydelser medførte, at det for danskere med op til ti år til pensionering ikke kunne betale sig at spare op til pension. Det hjalp politikerne med at løse ved at indføre en målrettet aldersopsparing og ekstra fradrag. En løsning der vil blive direkte modarbejdet af en finansiel strafskat. Alt i alt vil det gå ud over danskernes pensionisttilværelse – for slet ikke at tale om samfundsøkonomien på længere sigt.
Også priserne på danskernes forsikringer vil blive ramt. Den finansielle strafskat vil medføre højere priser på forsikringer. Det modarbejder forsikrings- og pensionsbranchens daglige arbejde med blandt andet at mindske antallet af uforsikrede danskere. I dag har hver syvende lejer ikke en indboforsikring, og hver tredje familie har ikke nogen ulykkesforsikring. Det sætter de uforsikrede i en usikker økonomisk situation, og derfor arbejder branchen konstant for at lukke hullet. Men indførsel af en finansiel strafskat vil gøre forsikringerne dyrere for helt almindelige danskere, og det vil ikke gøre det nemmere at nedbringe antallet af uforsikrede danskere. Tværtimod.
I forvejen en stor bidragsyder til samfundet
Vi har i den danske forsikrings- og pensionsbranche de seneste år vist, at vi ønsker at tage et stort samfundsansvar. Vi forvalter danskernes pensionsopsparinger og udbyder forsikringer, der skaber tryghed i samfundet. Det forpligter.
Samtidig betaler vi i sektoren tættere på 30 end 25 mia. kr. i et gennemsnitligt år i skatter og afgifter til fælleskassen. I 2019, som var et år med ekstraordinært store finansielle afkast og skattebetalinger, betalte forsikrings- og pensionsbranchen over 30 mia. kr.
Derudover stiller vi som branche kapital til rådighed, når samfundsmæssige problemer skal løses. Den grønne omstilling er et tydeligt eksempel på det, senest eksemplificeret ved investeringstilsagn fra pensionsbranchen i to store energiøer i hhv. Nord- og Østersøen. Men hvis der indføres en finansiel strafskat på sektoren, vil der alt andet lige være færre penge til at investere i den grønne omstilling.
Da pensionsbranchen annoncerede sit bidrag på 350 milliarder kroner til investeringer i grøn omstilling i forbindelse med FN’s klimatopmøde i New York i september 2019, var det også på betingelse af, at politiske beslutninger ikke forringer vilkårene for branchens investeringer. Branchen har stadig ambitioner om at nå målet med at investere 350 milliarder kroner i grøn omstilling, men forringes branchens vilkår, som det vil være tilfældet med en finansiel strafskat, er det ikke sikkert, at målet kan nås.
Forbrugersikkerheden i fare
Vi arbejder konstant på dansk og europæisk plan for at styrke forbrugersikkerheden for danske forbrugere. En finansiel strafskat vil skabe unfair konkurrencevilkår for danske forsikringsselskaber og åbne op for, at fx flere udenlandske forsikringsselskaber kommer til at operere i Danmark. Det er typisk udenlandsk baserede moderselskaber, der sælger forsikringer i Danmark igennem et agentur, og da de ikke er underlagt samme regulering og skatter, har de mulighed for at tilbyde billigere forsikringer end danske selskaber og gå på kompromis med forbrugersikkerheden. Det så vi bl.a. med Gable Insurance, der opererede under agenturet Husejernes Forsikring, og som i 2016 gik konkurs og ramte 26.000 danskere, der havde købt en ejerskifteforsikring igennem selskabet. Det vil vi meget gerne undgå gentager sig.
Drop strafskat på forsikrings- og pensionsbranchen
For os er det vigtigt at tage et ansvar for det samfund, vi lever i. Derfor gør vi som branche hver dag en stor indsats for at overholde samfundskontrakten, og det har vi tænkt os at blive ved med. Af den grund vil vi også opfordre til, at en finansiel strafskat ikke rammer forsikrings- og pensionsselskaberne, fordi pensionsopsparingerne bliver mindre, det vil blive dyrere at købe en forsikring for den enkelte, og muligheden for at investere danskernes pensionsopsparinger fx i den grønne omstilling forringes.