Tema
Debat

Er transaktions-skatten et Columbusæg eller tankespind?

24. maj. 2019
Kommentar af Per Bremer Rasmussen, adm. direktør i Forsikring & Pension

Det diskuteres for tiden voldsomt, om der i en række EU-lande skal indføres en skat på finansielle transaktioner, som populært kaldes for Tobin-skat opkaldt efter den anerkendte økonom og nobelprisvinder James Tobin. Der er tilsyneladende efter valget flertal for, at også Danmark tilslutter sig det såkaldt forstærkede samarbejde i Europa.

Transaktionsskat bliver fremført som et universalmiddel, der påstås at kunne løse mange forskellige problemer på én gang: Skatten vil regulere markederne og stabilisere økonomien, give finanssektoren en velfortjent regning for finanskrisen, og provenuet fra transaktionsskatten kan bruges til at stimulere væksten i økonomien.

Det lyder for godt til at være sandt, og det er det også: Hverken forudsætningerne for at indføre transaktionsskatten eller de påståede gevinster holder til et nærmere eftersyn.

Transaktionsskatten vil hverken forhindre eller formindske fremtidige kriser. Det vil derimod de redskaber, som allerede i dag er taget i brug, nemlig bedre lovmæssig regulering. Det støtter Forsikring & Pension helhjertet.

En transaktionsskat vil ikke have nogen effekt på risikoen for nye finansielle kriser, netop fordi den pålægges alle transaktioner og ikke kun spekulation. Der er heller ingen klare resultater fra den økonomiske teori, der tyder på, at transaktionsskat vil reducere prisudsving på finansmarkederne. Tværtimod har man i empiriske studier fundet, at en transaktionsskat vil forøge prisudsvingene.

Et andet argument for transaktionsskatten er, at den skal sikre, at finanssektoren bidrager til at dække omkostningerne ved finanskrisen. Det argument er der heller ikke meget kød på.

Forsikrings- og pensionsbranchen har klaret sig gennem finanskrisen uden hjælp fra det offentlige – blandt andet som følge af rettidig omhu. Banksektoren måtte have massiv støtte for at kunne overleve. Men den samlede banksektor har så sandelig også måttet betale.

Ydermere bidrager den danske finanssektor i stort omfang til statskassen i forvejen. Udover selskabsskat betales også lønsumsafgift og pensionsafkastskat, der er et særsyn i europæisk perspektiv.

Rammer ikke kun finanssektoren
Hvis man tror, at transaktionsskatten kun vil ramme finanssektoren som sådan, tager man grueligt fejl . I den sidste ende vil den blive betalt af kunderne og skatteyderne.

Især almindelige lønmodtagere, der hver måned betaler 12 pct. eller mere af deres løn til pension. I Danmark sparer vi løbende op til vores pensioner. Det er klogt ud fra enhver betragtning. Men det betyder også, at alle pensionsopsparere har en pensionsformue, der skal forvaltes bedst muligt. Selvom pension er langsigtet, er det nødvendigt løbende at justere dele af porteføljen for at tilpasse risikoen på folks pensioner Disse justeringer vil blive beskattet, og det vil betyde lavere pensioner for den enkelte dansker. Skæbnens ironi er, at det offentlige også kommer til at betale noget af regningen, fordi de offentlige pensionsydelser stiger, når de private falder.

Men er transaktionsskatten så en god måde at skaffe et provenu på? I det oprindelige forslag var det en skat på alle aktiver; med det seneste udspil fra Tyskland og Frankrig er kun aktier omfattet. Det giver stor usikkerhed om provenuet, fordi der vil være en tilskyndelse til at ”ompakke” aktier til andre værdipapirer uden transaktionsskat – såkaldt financial engineering.

I det omfang transaktionsskatten rammer aktier, vil den dog have negative konsekvenser for økonomien som følge af, at investeringerne falder, når kapitalfremskaffelse gøres dyrere. Selvom provenuet bruges til vækststimulerende aktiviteter – lavere indkomstskat, lavere selskabsskat eller øgede infrastrukturinvesteringer – er det svært at tro på andet end en samlet negativ vækstimpuls.

Alt i alt er det svært at forstå, at en række EU-lande er så forhippede på at få indført en transaktionsskat. EU-landene har en oplagt interesse i at få adgang til nye skattekilder - og det er man parat til at gå langt for. Men det er vanskelligt at forstå, hvorfor Angela Merkel og Emmanuel Macron også presser på for at få en europæisk transaktionsskat. Måske skyldes det et ønske om at fremstå som handlekraftige politikere, der revser en i forvejen upopulær finanssektor?

Men hvorfor foreslog James Tobin så en skat på transaktioner? Hans ærinde var at øge friktionen på de finansielle markeder gennem en skat på valutahandler, så hvert land kunne føre sin egen pengepolitik. Målet var altså dårligere fungerende finansielle markeder, og det skal vi nok få.

 

Kontakt


Per Bremer Rasmussen

Adm. direktør
Pressetelefon: 41 91 91 01