Der er brug for en speciallægeerklæring, når en skadelidt er kommet alvorligt til skade, eller når en skade er kompliceret. Det sker i op til 15 pct. af alle sager om personskader.
Forsikringsbranchen bruger ikke særligt ”forsikringsvenlige” speciallæger. Branchen har klare retningslinjer for, hvordan speciallægen skal vælges. Retningslinjerne har fokus på at sikre en smidig og gnidningsfri proces for den skadelidte, og at valget sker på baggrund af objektive kriterier.
Derfor anvender selskaberne oftest online portaler, hvor alle de speciallæger, som er interesseret i at udarbejde erklæringer, kan tilslutte sig. Speciallægerne lægger tider ud på portalerne, som så kan bookes af selskaber, kommuner m.fl.
På den måde sikres det, at skadelidte kommer til en speciallæge, som er let tilgængelig, har de rette kompetencer, har tid og er interesseret i at udarbejde erklæringen.
- Selskabet taler så med skadelidte om, hvilke speciallæger der kan og vil udarbejde erklæringen, og skadelidte vælger derefter speciallægen, forklarer underdirektør i Forsikring & Pension Karina Ransby.
Før portalerne kom, kunne man komme i den uheldige situation, at den valgte speciallæge ikke havde tid eller lyst til at lave erklæringen. Det undgår man nu.
Branchens retningslinjer understøtter autorisationsloven. Autorisationsloven har til formål at styrke patientsikkerheden. Reglerne fastsætter derfor, at lægerne skal være upartiske og have ensidigt fokus på deres lægefaglighed, når de undersøger skadelidte og udarbejder speciallægeerklæringer. Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med lægerne, og der kan klages over lægeerklæringer til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
- Vi regner helt klart med, at speciallægerne er objektive i deres arbejde. Det skal de være, og vi har ikke grund til at tro, at de ikke er det, siger Karina Ransby.
Rammer for valget af speciallæge
Udover at speciallægerne via deres autorisation skal være objektive, så har Forsikring & Pension opstillet rammer for, hvordan valget af speciallæge konkret bør foregå. Forsikringsselskabet foreslår speciallæger ud fra tre kriterier: Fagspeciale, geografi og tilgængelighed.
Det indebærer fx:
- at speciallægen skal være speciallæge inden for det relevante fagområde
- at den valgte speciallæge kan udarbejde den ønskede erklæring inden for en rimelig tidshorisont
- at speciallægens praksis rent fysisk er let tilgængelig for den skadelidte.
Det betyder, at den skadelidte i praksis typisk kan vælge mellem flere speciallæger - og også selv kan foreslå en speciallæge.
I praksis foregår valget af speciallæge i tæt dialog med den skadelidte og oftest via to typer af portaler:
- En booking-portal, hvor speciallæger lægger tider ud, som så kan bookes.
- Eller en udbudsportal, hvor selskaberne kan sende en opgave ud, som speciallæger så kan byde ind på.
I begge tilfælde lægger speciallægen også prisen på den konkrete speciallægeerklæring ud på portalen. Der er således åbenhed for portalens brugere om priserne på speciallægeerklæringer.
Forsikringsselskabet kontakter den skadelidte og fortæller, hvilke speciallæger der kan løse opgaven. Den forsikrede kan vælge mellem disse.
Hvis skadelidte ikke umiddelbart kan vælge, kan den skadelidte bede om tid til at træffe et valg og vende tilbage til selskabet senere.
Hvis skadelidte fortryder valget af en bestemt speciallæge, kan den skadelidte vende tilbage til selskabet, som aflyser aftalen hos den pågældende speciallæge. Det sker dog meget sjældent.
Det kan i øvrigt nævnes, at Kommunerne også indhenter speciallægeerklæringer. Kommunerne bruger i vidt omfang de portaler, der er nævnt ovenfor, og som oprindeligt blev lavet på efterspørgsel fra kommunerne.
