De nye regler om vanvidskørsel trådte i kraft 31. marts. Rigspolitiets tal viser, at i 28 tilfælde ud af 53 beslaglagte biler, var det ikke ejeren selv, der havde kørt vildt og for farligt.
- Vi mangler at se, hvad domstolene når frem til i disse sager, men hvis alle bilerne ender med at blive konfiskeret, og pengene går i statens lommer, så er der et problem, siger underdirektør Pia Holm Steffensen, Forsikring & Pension.
- Vi synes, at det haster med at få ændret lovgivningen. Retssikkerhedsmæssigt er det et indlysende stort problem lige nu, at mange af dem, der betaler straffen for vanvidsbilismen, formentlig intet har med selve forbrydelsen at gøre, siger Pia Holm Steffensen.
- De gode intentioner om at fjerne vanvidsbilister og deres biler fra vejene er vi helt enige i. Fint og nødvendigt, at der sættes hårdt ind. Men vores alle sammens retsfølelse og opbakning til det gode initiativ forsvinder jo, hvis straffen ikke går ud over de rigtige. Så jeg synes, det haster meget med at få ændret loven.
Pia Holm Steffensen peger også på det urimelige i at udlejere af biler, leasingfirmaer m.fl. risikerer er at få beslaglagt biler uden økonomisk kompensation.
- Som det er lige nu, bliver konfiskerede biler solgt på auktion. Og pengene ender automatisk i statskassen. Det bør der også kigges på. Her risikerer uskyldige parter helt åbenlyst uretfærdigt at blive straffet økonomisk.
Turbo på ændringer
Når politiet beslaglægger bilen efter en vanvidskørsel, er der tale om et foreløbigt indgreb. Først ved en dom afgøres det, om ejeren endegyldigt må vinke farvel til bilen. Må han eller hun det, sættes bilen på auktion, og pengene tilfalder staten.
Regeringen er på vej med et ændringsforslag på baggrund af en EU-dom. Der lægges op til, at det skal skrives ind i loven, at bilerne ikke kan konfiskeres, hvis den, der har udlånt bilen, ikke har haft mulighed for at kunne vide, at den ville blive anvendt til vanvidskørsel.
Det er bl.a. sådan en ændring, Forsikring & Pension gerne vil have sat turbo på.
