Tema
Debat

Danskerne drømmer om et aktivt pensionistliv i egen bolig – men har de råd?

29. okt. 2021
Mange drømmer om en aktiv pensionisttilværelse. En samlet pensionsbranche opfordrer danskerne til at tjekke deres pension på søndag, hvor det er ’Pensionsdag’. Det kan man gøre på Pensionsinfo.dk.

Det er en god idé løbende at tjekke pensionsopsparingen for at se, om opsparingen hænger godt nok sammen med det liv, man ser sig selv i som pensionist. En ny undersøgelse fra F&P foretaget af Epinion viser nemlig, at det er vigtigt for mange danskerne at kunne blive i boligen og have mulighed for et aktivt fritidsliv som pensionist.

 

- Vores undersøgelse viser, at det betyder meget for danskerne at kunne blive boende i deres bolig, når de når pensionsalderen. Der er også mange, der drømmer om et aktivt liv med oplevelser som pensionister. Men det er vigtigt, at man i god tid har tjek på, om drømmene og pensionsopsparingen stemmer overens, siger Karina Ransby, underdirektør i Forsikring & Pension.

 

Hun peger samtidig på, at 77 pct. danskerne forventer at bruge hele deres pension selv – frem for at gemme til arvingerne.

 

Det er flere end tre ud fire danskere, som agter at bruge alle pengene fra deres pensionsopsparing, mens de er i live - og altså ikke gemme noget til mulige arvinger. Så her er drømmen om det aktive pensionistliv også meget tydeligt, siger Karina Ransby, underdirektør i Forsikring & Pension.

 

Danskerne er blevet bedre til at tjekke deres opsparinger viser nye tal, men der er stadig mange, der sjældent tjekker deres pensionsopsparing.

 

- Vores behov ændrer sig jo igennem livet - fx i forbindelse med nyt job, ny ægtefælle eller familieforøgelse. Derfor er det vigtigt, at man tjekker sin pensionsordning jævnligt og sørger for, at man er ordentligt dækket, siger Karina Ransby.

 

Det er Epinion, som har foretaget en undersøgelse af danskernes pensions-vaner på vegne af Forsikring & Pension.

 

Undersøgelsen viser, at kendskabet til pensionsreglerne stiger med alderen. Blandt de 25-34-årige svarer hele 57 pct., at de ikke kender eller forstår pensionsreglerne. Hos de 55-66-årige er det kun 16 pct., der ikke kender eller forstår pensionsreglerne.

 

Få overblikket på Pensionsinfo
På PensionsInfo.dk kan man logge ind med NemID og danne sig et overblik over sine pensionsaftaler. Ønsker man at ændre begunstigelsen skal man dog altid kontakte sit pensionsselskab.

Pensionsdagen så dagens lys for første gang i 2014, og har siden været en årlig kampagnedag, hvor pensionsbranchen sætter fokus på pension. Forsikring & Pension, 23 pensionsselskaber og ATP står bag kampagnen.

Får dit pensionsoverblik her


Vil du modtage vores nyheder på mail?

Kontakt


Pension og Velfærd

Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit.
Pressekontakt
+45 41 91 91 01
(Kan ikke bruges til SMS)
Din browser er forældet, Du bør opdateres til en moderne browser. Læs mere her.