Dansk økonomi kan styrkes gennem fleksibel tilbagetrækning

Publiceret 07.05.2020
Debatindlæg bragt i Altinget 7. maj 2020

Af Karina Ransby, underdirektør i Forsikring & Pension


Øget fleksibilitet i tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet kan rumme et stort potentiale for dansk økonomi såvel som for livsglæden hos den enkelte arbejdstager og pensionist. Derfor bør et bredt flertal i folketinget arbejde for at øge mulighederne for fleksibel tilbagetrækning både før og efter folkepensionsalderen.

I disse uger og måneder er alle danskeres øjne rettet mod de daglige opdateringer om Coronaens udvikling i Danmark. Ofte er det kombineret med en længselsfuld venten på nye politiske meldinger om det, vi håber, kan blive en hurtig, men selvfølgelig forsvarlig genåbning, af landet. Men når det daglige nyhedsfokus vender tilbage til normalen, vil det med pensionsbranchens øjne være et vigtigt tema for Folketinget at prioritere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet højt.

Det er selvfølgelig ingen hemmelighed for dem, der har fulgt bare lidt med i politik i det forgangne år, at der er talt meget om tidligere pension til nedslidte – og løftet til bryggeriarbejderen Arne blev senest nævnt i Statsministerens 1. maj-tale. Men tidlig pension til nedslidte bør ikke være den eneste prioritet i regeringens arbejde med forbedringer og ændringer af det danske pensionssystem. Det er nemlig ligeså vigtigt at forholde sig til de danskere, som ønsker at blive på arbejdsmarkedet længere end folkepensionsalderen.

Det er vigtigt med et bredt fokus på pensionssystemet, fordi økonomien bag tidlig tilbagetrækning kan styrkes ved at lade andre blive længere på arbejdsmarkedet. Samtidig vil det være til gavn for dem, der bliver på arbejdsmarkedet længere end folkepensionsalderen, fordi de har bedre valgmuligheder og kan gøre præcis det, netop de ønsker. Det samme gør sig gældende for dem, som ønsker at forlade arbejdsmarkedet tidligere. Bedre valgmuligheder giver større fleksibilitet til at indfri egne ønsker om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at 25 procent af danskerne ønsker at trække sig fra arbejdsmarkedet, før de når pensionsalderen. En anden undersøgelse viser, at 1 ud af 3 danskere, der går på pension, gerne ville have arbejdet længere. Begge eksempler viser, at der er en efterspørgsel efter mere fleksibilitet, end hvad der i dag er tilfældet.

I dag går langt de fleste danskere på pension på de lovbestemte tidspunkter – efterløn og folkepension – og pension er en enten-eller-beslutning. Men pension bør i langt højere grad være en gradvis tilbagetrækning, som måske starter før folkepensionsalderen, men til gengæld strækker sig flere år efter.

I et indlæg i Altinget den 30. april opfordrer Per K. Larsen, Landsformand i Danske Seniorer, til, at der bliver sat fart på arbejdet med at implementere de anbefalinger, som Seniortænketanken afgav sidste år. Det budskab vil vi gerne bakke op om i Forsikring & Pension, for Seniortænketankens anbefalinger vil skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked for seniorer til gavn for dansk økonomi, hvis de implementeres. Samtidig bør Seniortænketankens anbefalinger tages med i betragtning, når regeringen inden længe nedsætter en kommission for tilbagetrækning og nedslidning som opfølgning på Seniorpensionsaftalen.

I den forbindelse håber vi helt konkret på, at der vil blive set på mulighederne for at øge fleksibel tilbagetrækning både før og efter folkepensionsalderen. At der kan komme forslag til at forenkle kompleksiteten i det offentlige pensionssystem og i reglerne, der gælder for private pensioner. Samt at det vil være en prioritet at sikre det bedst mulige samspil mellem de forskellige søjler i pensionssystemet, så det er fordelagtigt at spare op til pension.

Corona-krisen lærer os nye måder at arbejde på, og det kan betyde, at ældre i højere grad kan se sig selv på arbejdsmarkedet i flere år. Større fleksibilitet for den enkelte og bedre samspil mellem offentlige og private pensionsordninger kan medvirke til at give et rygstød til dansk økonomi, som er under pres pga. Corona-krisen. Derfor håber vi på, at regeringen også kigger mod tilbagetrækningsmulighederne, når genopretningsarbejdet rigtig går i gang.

Karina Ransby

Vil du vide mere?

Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit.