Tema
Debat

Autotaks – Ny brugergrænseflade og ny Qapter pr. den 25. maj 2018

25 maj 2018
Fra den 25. maj 2018 vil det være muligt for alle værksteder, at benytte ”Autostart” i en forbedret og mere tidsvarende udgave til person-/varebiler.

Autostart - Opdateret brugergrænseflade


Fra den 25. maj 2018 vil det være muligt for alle værksteder, at benytte ”Autostart” i en forbedret og mere tidsvarende udgave til person-/varebiler. Autostart er udviklet i et responsivt design, der ændrer sig efter skærmstørrelse og medie. Den nye brugergrænseflade gør det muligt for værkstedet, at benytte alle former for medier - pc, tablet eller smartphone – og via alle typer af internet browsere, hvilket giver værkstedet mulighed for via en og samme medie eks. smartphone, at:


Tage et foto af nummerpladen, som omsætter det til et stelnummer, der henter alle oplysninger om køretøjet.
Anlægge værkstedstilbud for Autotaks eller Glastaks.
Vælge forsikringsselskab og dermed sine aftaler.
Udvælge de dele, som er skadet.
Godkende skaden til taksatoren.


Derudover er der en forbedret feltvalidering med ”sladrehank”, hvis nogen af felterne mangler udfyldning inden beregning.
Opgørelse af skader til alt andet end person-/varebiler bliver først udviklet senere.
Der skal fra Forsikring & Pension’s side lyde en stor TAK til de værksteder, som har været med i testen af den nye brugergrænseflade.


Qapter – Nyheder


Man kan se reservedelsnummer og pris på valgte del (vær opmærksom på, at ”Vis delens pris når denne vælges” skal være valgt til under Indstillinger).
Dynamisk beregning af totalbeløb når del er valgt.
Man kan beregne/se den samlede tekniske beregning af skadesopgørelsen.
Man kan redigere direkte i den tekniske beregning i stedet for ”Kontrollisten”.
Man kan hele tiden følge med, hvor tæt opgørelsen er på totalskadegrænsen i forhold til bilens handelsværdi (vær opmærksom på, at ”Køretøjets værdi”, ”Tjek om grænse til totalskade er nået efter hver reparation” og ”Procent” skal være tilvalgt/udfyldt under Indstillinger.
Grøn farve betyder, at skaden er under totalskadegrænsen.
Gul farve betyder, at totalskadegrænsen er overskredet.
Rød farve betyder, skaden er opgjort til mere end handelsværdien.
Mærkeinformation (for eksempel rustbeskyttelse, sealing m.v.) fra bilfabrikkerne er nu tilgængelig i Qapter.

 

Webinar og videoer


Forsikring & Pension afholder med jævne mellemrum et Webinar på Nyhedskanalen, hvor de seneste nyheder bliver præsenteret online, og hvor der samtidig også er mulighed for stille spørgsmål på chatboardet. Der bliver forhånd sendt en broadcast ud til alle taksatorer og værksteder når det er tid til Webinar. Derudover optager Forsikring & Pension forskellige videoer, der eks. viser, hvordan man kommer i gang med Autostart og Qapter.


Alle Webinar udsendelser og optagne videoer kan findes på Nyhedskanalen under Videos.