Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Sygefravær - tidlig indsats

Når en medarbejder i din virksomhed bliver alvorligt syg eller kommer ud for en ulykke og ikke kan arbejde, er det vigtigt, at medarbejderen hurtigt oplever støtte og hjælp fra din side.

​​​

Som arbejdsgiver har du en ekstra samarbejdspartner, du kan trække på, nemlig medarbejderens forsikrings- eller pensionsselskab.


En tidlig indsats sikrer, at medarbejderen kommer hurtigere tilbage på jobbet og undgår at falde ud af arbejdsmarkedet.


Forsikrings- eller pensionsselskabet kan i nogle tilfælde tilbyde medarbejderen:


- Rådgivning om muligheder
- Hjælp til hurtig udredning og behandling
- Pause i pensionsindbetalingen uden forsikringer forsvinder
- Udbetaling af relevante forsikringer.

Forsikrings- eller pensionsselskabet kan muligvis også hjælpe dig som arbejdsgiver

Nogle pensionsordninger giver medarbejderen ret til en midlertidig udbetaling fra forsikringen ved sygdom. Betaler du løn til medarbejderen under sygdommen, bliver forsikringen som regel udbetalt til dig som arbejdsgiver.

Hvad bør du som arbejdsgiver tjekke:

- Hvordan medarbejderens pensionsordning dækker ved sygdom
- Med medarbejderen tjekke eventuelle relevante private forsikringer
- Ved arbejdsskade: Anmeld skade til Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsskadeselskabet
- Ved ulykke: Er det en anden person, der er skyld i ulykken, så kontakt vedkommendes forsikringsselskab.

Relevante forsikringer er:

- Sundhedsforsikring
- Invalidepension eller forsikring ved nedsat erhvervsevne
- Præmiefritagelse eller indbetalingsgaranti
- Forsikring ved visse kritiske sygdomme
- Ulykkesforsikring
- Arbejdsskadeforsikring
- Ansvarsforsikring hos eventuel ansvarlig skadevolder.

Publiceret/opdateret 20-03-2013
Allan Ahmad
Konsulent, cand.soc.adm.
Telefon 41 91 90 66
aah@forsikringogpension.dk