Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Responsumudvalget

Forsikring & Pensions responsumudvalg kan på begæring fra domstole og andre myndigheder, erhvervsorganisationer, advokater eller forsikringsselskaber afgive responsa om generelle forsikrings- og pensionsjuridiske spørgsmål.

Det gør udvalget

Udvalget kan kun besvare spørgsmål i forbindelse med:

  • Tvister, herunder sager ved domstole eller voldgift, hvor der mellem parterne er enighed om spørgetemaet
  • Generelle henvendelser, hvor der ikke foreligger en tvist, om sædvaner og juridiske spørgsmål, som der ikke umiddelbart kan findes svar på i litteraturen eller i praksis.

Spørgsmålenes karakter

Responsumudvalget behandler kun spørgsmål om generel praksis, sædvaner og fortolkning. Spørgsmålene skal formuleres generelt og må ikke specifikt omhandle en aktuel tvist eller specifikke aftaler og vilkår.

Alle spørgsmål skal fremsættes skriftligt.

Det gør udvalget ikke

Responsumudvalget træffer ikke konkrete afgørelser.

Herudover svarer responsumudvalget ikke på spørgsmål vedrørende:

  • Bevisspørgsmål
  • Spørgsmål, hvor det ikke oplyses, hvad svaret skal bruges til
  • Almindelig rådgivning, som kan findes i litteratur og praksis
  • Sager, som er endeligt afgjort af Ankenævnet for Forsikring, Domstole, Voldgift eller lignende bindende tvistløsningsorgan.

 

Hvis sådanne spørgsmål sendes til udvalget, vil sagen blive afvist.

Publiceret/opdateret 24-11-2015
Peter Celander Lindgren
Advokat
Telefon 41 91 90 42
pcl@forsikringogpension.dk