Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Udfasning af SSF-normer

​Forsikring & Pension har besluttet at udfase visse svenske SFF-normer på sikringsområdet.​​

Baggrund for udfasningen

Forsikring & Pension registrerer sikringsprodukter på basis af et certifikat, udstedt af et akkrediteret certificeringsorgan, der dokumenterer prøvning og klassificering af sikringsprodukter efter en anerkendt produktstandard. Akkrediteret certificering er med til at sikre ensartet prøvning og ensartet tolkning af produktstandarderne.
 
Certifikater udstedt på baggrund af prøvning efter en SSF-norm er ikke akkrediteret. Dette giver en konkurrenceforvridning i forhold til produkter, prøvet efter en EN-produktstandard, der har akkrediteret certificering.
For en række SSF-normer, som Forsikring & Pension tidligere har anerkendt og registreret sikringsprodukter efter, eksisterer der alternative EN-produktstandarder.

Udfasningsperiode på 5 år

Den 1. januar 2018 starter en overgangsperiode for udfasningen af de sven-ske SSF-normer på 5 år, hvilket svarer til en certificeringsperiode. Overgangs-perioden er i overensstemmelse med produktregistreringskravene, der er udarbejdet af de nordiske forsikringsorganisationer i fællesskab.
 
Fra den 1. januar 2023 vil Forsikring & Pension ikke længere anerkende eller registrere produkter, prøvet efter de nævnte svenske SSF-normer, men kun anerkende de relevante EN-produktstandarder på området.
 
Liste over anerkendte standarder kan findes i produktregistreringsvilkårene samt i dokumentet til højre på siden.
Publiceret/opdateret