Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Forsikringskunder klager sjældent

I 2017 var der 1.418 forbrugere, der ønskede at klage over deres forsikringsselskab til Ankenævnet for Forsikring. Det er lidt flere klager end året før, men klagetallet er stadig uhyre lavt.
​De 1.418 klager i 2017 skal ses i forhold til, at danskerne hvert år anmelder ca. 1,5 mio. skader til deres forsikringsselskaber. Dermed blev der sidste år kun klaget i ca. 1 promille af alle forsikringssager til Ankenævnet for Forsikring.
 
- En lille stigning – 67 klager flere end året før - giver ikke anledning til panderynken. Vi kan ud af klagestatistikken se, at tendensen i mere end 10 år er, at klagetallet støt og roligt falder. Den tendens er der ikke ændret på, siger underdirektør Torben Weiss Garne fra Forsikring & Pension.
 
Han mener, at det lave antal klager i høj grad skyldes, at forsikringsselskaberne gennem årene er blevet bedre til at forklare forbrugerne, hvad forsikringerne dækker og ikke dækker. Derved undgår man, at forbrugerne tror, noget er dækket af forsikringen, men ikke er det.
 
- Der er ingen tvivl om, at forbrugerne har meget glæde af, at hvert enkelt selskab i vores statistik forsøger at klare sig lidt bedre end konkurrenterne, siger Kim Sparlund, direktør for Ankenævnet for Forsikring.
 
Han peger på, at klagestatistikken dermed fungerer som et konkurrenceparameter, der er med til at presse antallet af klager i bund.
 

Hver fjerde får medhold i ankenævnet

Ankenævnets statistik viser i øvrigt, at ca. hver fjerde forbruger fik helt eller delvist medhold i de sager, som blev realitetsbehandlet. Antallet af ankenævnskendelser, som forsikringsselskaberne anfægtede, endte på 12 sager mod 9 og 14 i 2016 og 2015.
 
De forsikringstyper, der klages mest over, er ulykkesforsikringer, ejerskifteforsikringer samt livs- og pensionsforsikringer.
 
Det tager ca. et halvt år at få sin sag igennem ankenævnet. Alle kendelser kan ses på www.ankeforsikring.dk. Som noget nyt er ankenævnet i år gået over til digital sagsbehandling. Både klager og forsikringsselskab har direkte og hurtig adgang til alle oplysninger og dokumenter i sagen.
 
 Klager i Ankenævnet 2000-2017 Graf.JPG
   Kilde: Forsikring & Pension

Publiceret/opdateret 25-05-2018
Torben Weiss Garne
Underdirektør
twg@forsikringogpension.dk