Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Vi har brug for bedre ressourceforløb

​Kommentar: 6.02.2017 | Ambitionerne bag førtidspension- og fleksjobreformen er gode, men de realiseres ikke. Brancheorganisationen Forsikring & Pension og Dansk Socialrådgiverforening opfordrer derfor den nye beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, til at justere lovgivningen.

​Af Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening  og Per Bremer Rasmussen, adm. direktør i Forsikring & Pension.

 

Indlægget er bragt i dagbladet Politiken 6. februar 2017.

 

Formålet med ressourceforløb er at understøtte, at flere borgere får mulighed for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed give dem et reelt alternativ til permanent offentlig forsørgelse.

 
I mange kommuner har det vist sig svært at indfri potentialerne i ressourceforløbene. De rammer, lovgivningen sætter om forløbene, samt kommunernes måde at bruge ressourceforløben på må derfor ændres. Ellers vil vi stadig se groteske eksempler på ressourceforløb, som vi ser nogle steder i dag.
 
Forsikring & Pension og Dansk Socialrådgiverforeningen opfordrer derfor ministeren til: 
For det første, at der kun skal gennemføres ressourceforløb af en kvalitet og et indhold, der reelt understøtter borgeren i helt eller delvis at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Ressourceforløb skal ses som en investering i, at mennesker skal få det bedre, så de kan fungere i samfundet og få en chance for at komme med i et arbejdsfællesskab. 

 

For det andet at borgere, der er så dårlige, at selv et vellykket ressourceforløb kun fører til en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, i stedet får førtidspension hurtigere. Ressourceforløb må ikke være en billig, midlertidig parkeringsplads for disse borgere. Der skal her ses kritisk på grænsen mellem førtidspension og ressourceforløb, som senest er blevet cementeret i Ankestyrelsens praksisundersøgelse.
For det tredje at borgere der via deres arbejdsmarkedspensioner får en indtægt, hvis de er for syge til arbejde, ikke modregnes 100 pct. i ressourceforløbsydelse. Dermed reducerer vi den økonomiske stress, de syge udsættes for. Og vi lader være med at straffe borgere, der har forsøgt at tage et medansvar for deres egen forsørgelse ved sygdom.
 
Vi håber, at Troels Lund Poulsen vil følge vores opfordring, så vi kan få gode ressourceforløb, der får flere tilbage i job. Og så borgere i ressourceforløb kan regne med en økonomi, der giver tryghed og dermed overskud til at fokusere på tilbagevenden til job. 

Se også de relaterede artikler i Politiken 6. februar 2017:

Publiceret/opdateret 06-02-2017
Per Bremer Rasmussen
Adm. direktør
pbr@forsikringogpension.dk
Allan Ahmad
Konsulent, cand.soc.adm.
Telefon 41 91 90 66
aah@forsikringogpension.dk