Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Tømrerens pensionsalder haler ind på lægens

Folk med korte uddannelser går senere og senere på pension - faktisk så meget senere, at springet op til akademikerne er blevet betydeligt mindre. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
Forskellen på akademikernes pensionsalder og de ufaglærte og faglærtes er halveret på 15 år. Før var forskellen fire år. Nu er den kun to år. For dem med kortere uddannelser trækker sig senere tilbage blandt andet på grund af efterlønsreformen. Det viser en ny undersøgelse fra Forsikring & Pension.
 
- Det er godt for dansk økonomi, at tømrerens og pædagogmedhjælperens pensionsalder haler ind på lægens og direktørens, siger Jan V. Hansen, vicedirektør i Forsikring & Pension.

Forskel halveret

I 2000 trak ufaglærte personer sig som 62-årige, hvor personer med en lang videregående uddannelse trak sig som 66-årige – en forskel på fire år.
 
I 2016 er den forskel halveret til to år. Nu trækker ufaglærte personer sig i gennemsnit, når de er 64,5 år og personer med en lang videregående uddannelse, når de er 66,75 år.
 
- Der kan være flere årsager til dette. En er efterlønsreformen fra 2011. Men det kan også være, at virksomhederne er blevet bedre til at fastholde ældre med kortere uddannelser. En anden grund kan også være, at de faglærte og ufaglærte har et bedre helbred, end tidligere generationer, siger Jan V. Hansen.

Efterlønsreform en årsag

I 2014 stiger den alder folk har, når de holder op med at arbejde for at gå på pension, med seks til ni måneder. Det hænger blandt andet sammen med, at efterlønsreformen fra 2011 træder i kraft i 2014. Efterlønsalderen øges med et halvt år i hvert af årene 2014-17. Stigningen er størst for de faglærte og ufaglærte, da efterlønsordningen er mere udbredt blandt disse grupper.
 
En analyse fra Danmarks Statistik fra 2016 konkluderer, at forhøjelsen af efterlønsalderen fra 60 til 60,5 år i 2014 øgede beskæftigelsen blandt de efterlønsberettigede 60+årige uden, at der kom flere personer på sygedagpenge eller på anden offentlig forsørgelse. Det var tilfældet for både faglærte og ufaglærte, men også for personer med en videregående uddannelse. Undersøgelsen kan findes her.
 
- Man kunne frygte, at den højere efterlønsalder betyder, at flere bliver syge eller må overgå til offentlig forsørgelse. Men de første erfaringer tyder indtil videre på, at helbredet kan holde til længere tid på arbejdsmarkedet, siger Jan V. Hansen.
 
 
tilbagetrækning.jpg
Om tilbagetrækningsstatistikken:
  • De nye tilbagetrækningstal er beregnet af Forsikring & Pension på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Tallene viser den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet for personer over 59 år.
  • Tilbagetrækningen kan ske ved, at en person får udbetalt efterløn eller folkepension og samtidig ikke har en væsentlig erhvervsindkomst (lønindkomst og overskud fra selvstændig virksomhed) svarende til 115.000 kr. om året i 2016-priser.
  • Der ses kun på personer, som er en del af arbejdsstyrken i perioden op til tilbagetrækningspunktet. Tilbagetrækningstallene for 2015 og 2016 er foreløbige. 
 
Ændringer af tilbagetrækningsordninger de seneste 20 år:
  • 1998: Med finanslovsforliget i 1998 gennemføres et nyt tilbagetrækningssystem med virkning fra 1. juli 1999. Ændringerne får betydning for personer, der fylder 60 år efter den 1. juli 1999. Optjeningsretten til efterløn strammes, og ydelsesprofilen ændres med 2-årsreglen. Hvis overgangen til efterløn sker inden to år efter rettigheden til efterløn er opfyldt, udgør efterlønsydelsen kun 91 procent af den maksimale dagpengesats, og både indestående på pension samt udbetalinger herfra modregnes i ydelsen. Hvis 2-årsreglen derimod opfyldes, er ydelsen højere og modregningen lempeligere. Endvidere er der mulighed for at optjene en skattefri præmie, hvis overgangen udskydes yderligere. Før var ydelsen højere, hvis efterlønnen blev udskudt til det 63. år. Reformen anslås at være fuldt indfaset den 1. juli 2002, når alle personer født før den 1. juli 1939 er fyldt 63 år.
  • 2004: Fra og med 1. juli 2004 nedsættes folkepensionsalderen fra 67 til 65 år. Endvidere indføres opsat pension, som giver mulighed for at optjene ret til en højere folkepensionsudbetalinger, hvis overgangen udskydes. Beskæftigelseskravet for opsat pension fastsættes til 1.500 timer årligt.
  • 2006: Velfærdsreformen blev vedtaget i 2006. Den indebærer, at efterlønsalderen gradvist hæves fra 60 år i 2019 til 62 år i 2022. Folkepensionsalderen hæves også gradvist fra 65 år i 2024 til 67 år i 2027. Fra 2025 skal aldersgrænsen for efterløn og folkepension justeres hvert 5. år, så den stiger i takt med levetiden for en 60-årig.
  • 2008: Jobplanen fra 1. juli 2008 giver mulighed for at optjene en skatterabat på op til 100.000 kr. for 64-årige i arbejde, hvis de bl.a. har været i fuldtidsbeskæftigelse, siden de var 60 år. Der indføres også et særligt bundfradrag for folkepensionister på 30.000 kr. om året for indkomst ved arbejde, uden der sker modregning i offentlige pensionsydelser. Derudover sænkes beskæftigelseskravet for opsat pension til 1.000 timer årligt.
  • 2011: Der vedtages en større tilbagetrækningsreform i 2011, som bl.a. fremrykker stigningen i efterløns- og folkepensionsalderen vedtaget i velfærdsreformen fra 2006 med 5 år. Efterlønsalderen hæves gradvist fra 60 år til 62 år med et halvt år om året fra 2014 til 2017. Efterlønsperioden forkortes også gradvist med i alt 2 år fra 2018-2023, så efterlønsalderen ender med at være 64 år. Modregningsreglerne i efterlønsordningen strammes og det bliver muligt at få sine efterlønsbidrag udbetalt, hvis man forlader efterlønsordningen. Folkepensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år, men det sker først fra 2019-2022. Endeligt sænkes beskæftigelseskravet for opsat pension yderligere til 750 timer årligt pr. den 1. januar 2014.
Publiceret/opdateret 20-07-2017
Jan V. Hansen
Vicedirektør
jvh@forsikringogpension.dk
Maja Korshin
Pressekonsulent
Telefon 41 91 91 05
mko@forsikringogpension.dk