Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Pensionsbranchen: Politikerne skal sikre at pension kan betale sig for alle

​Det kan ikke betale sig at spare sammen de sidste 15 år før pension for hver tredje. Det problem skal løses nu på en simpel måde, siger pensionsbranchen i en debat på Folkemødet.

Det skal kunne betale sig at spare op til pension for alle danskere hele arbejdslivet. Sådan er det ikke i dag for især folk med lav- og mellemindkomster. Det anerkender alle politikere nu.

 

Men problemet skal løses på en meget enkel måde, som gavner både borgerne og samfundet, lyder det fra pensionsbranchen i dag på en folkemødedebat med Forsikring & Pension, Dansk Folkeparti og LO.

 
- Vi har et forslag til en meget simpel løsning, så det kan betale sig for alle danskere at spare op til pension hele deres arbejdsliv uanset deres indtægt, siger Per Bremer Rasmussen, administrerende direktør for Forsikring & Pension på en folkemødedebat om emnet.
 
I dag kan det ikke betale sig for en ud af tre personer at spare sammen til pension helt op imod 15 år, inden de går på pension. Det skyldes, at de har sparet så meget sammen, at de vil miste offentlige ydelser, den dag de går på pension.
 
- Jeg glæder mig over, at alle nu erkender det problem, som vi har gjort opmærksom på i flere år. Nu gælder det bare om, at vi finder den bedste, mest enkle og mest holdbare løsning på sigt, siger Per Bremer Rasmussen administrerende direktør for Forsikring & Pension.
 
Branchen foreslår at give danskere over 50 år et ekstra skattefradrag på 15 procent af deres pensionsindbetaling. Det behøver ikke koste statskassen mere end de 2,5 milliarder kroner, som regeringen har afsat til at løse problemet. Det er en nem måde igen at gøre det attraktivt at spare op til pension. Derudover bliver det mere attraktivt at arbejde. 

- Hvis ikke problemet løses på den rigtige måde, så risikerer vi, at folk går på pension tidligere og holder op med at spare op til alderdommen. Det vil koste statskassen dyrt i fremtiden og gøre Danmark fattigere, siger Per Bremer Rasmussen. 
 
Faktisk kan industriansatte allerede i dag aftale med arbejdsgiveren, at de arbejder mindre og får mere fritid mod til gengæld at betale mindre ind til pension. Det betyder alt sammen, at folk vil arbejde mindre – en effekt regeringen netop forsøger at undgå.
 
LO vil også have en løsning. Den skal målrettes de folk med lav- og mellemindkomster, der har problemet – ikke velbjærgede, der ikke er ramt af problemet.
 
- Drømmescenariet er en simpel løsning, der har bred opbakning fra politikerne. Vi ser hellere en samlet og gennemtænkt løsning efter sommerferien end en lappeløsning nu og her, sagde Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom for LO på debatten. 
 
Også Dansk Folkeparti vil have problemet løst.
 
- Det kan koste finansministeren mange penge, hvis ikke han får løst det her problem. Hvis vi ikke gør noget ved det, så risikerer vi, at folk mister incitamentet til at indbetale til pension. Vi vil gerne forhandle, og vi udelukker ingen fra forhandlingerne, sagde Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti på debatten.
Publiceret/opdateret 17-06-2017
Per Bremer Rasmussen
Adm. direktør
Telefon 41 91 90 01
pbr@forsikringogpension.dk
Maja Korshin
Pressekonsulent
Telefon 41 91 91 05
mko@forsikringogpension.dk