Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Over halvdelen af de nye pensionister får nu penge fra en pensionsordning

​Flere og flere folkepensionister får suppleret deres folkepension med udbetalinger fra deres pensionsordninger. Det er især de ufaglærte og faglærte, som i højere grad end tidligere får udbetalinger fra deres pensionsordninger. Det viser nye beregninger fra Forsikring & Pension.

​Over halvdelen af de 65.000 nye pensionister får i dag suppleret deres folkepension med udbetalinger fra deres egen pensionsopsparing. For 15 år siden var det kun en tredjedel af nye folkepensionister, der havde udbetalinger. Det viser nye beregninger fra Forsikring & Pension.

 

En del af forklaringen er udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne, hvor langt hovedparten af de beskæftigede indbetaler til pension, siger underdirektør Jan V. Hansen, Forsikring & Pension.


- Udbygningen af arbejdsmarkedspensionssystemet siden begyndelsen af 1990’erne er især sket for de ufaglærte og faglærte. Og det kan vi nu se de positive konsekvenser af.

 

For 15 år siden modtog kun ca. to ud af ti af de ufaglærte folkepensionister en udbetaling fra pensionsordninger. I dag er andelen dobbelt så stor. Andelen af faglærte med en privat pension er ligeledes steget. I dag modtager seks ud af ti faglærte en privat pension, hvor det for 15 år siden kun var fire ud af ti.
 
- Denne tendens forventer vi forsætter. Der vil være flere af de kommende folkepensionister, der har sparet op til pension. De vil i kraft af pensionsopsparingen have en langt bedre økonomi end de tidligere generationer af pensionister, siger Jan V. Hansen.
Publiceret/opdateret 03-02-2017
Jan V. Hansen
Vicedirektør
Telefon 41 91 91 20
jvh@forsikringogpension.dk