Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Forsikringsbranchen vil forebygge skader efter oversvømmelser

​Fremtidens klima vil betyde langt flere oversvømmelser og det kan koste samfundet mange milliarder. Derfor skal vi forebygge mod skader, siger forsikringsbranchen på en debat lørdag på Folkemødet.

Forsikringsbranchen deltager meget aktivt i arbejdet med at klimasikre Danmark og foreslår at løse udfordringerne med oversvømmelser efter skybrud med smart teknologi, lyder det fra Folkemødet på Bornholm.

 

- Forsikring & Pension er gået sammen med bl.a. Frederiksberg Kommune og DHI om et projekt, hvor ny smart teknologi skal varsle borgere og kommune ved skybrud, sagde underdirektør Hans Reymann-Carlsen fra Forsikring & Pensions telt på folkemødet.
 
Sensorer i boliger og kloakker skal advare borgerne ved skybrud før oversvømmelserne rammer, så man kan minimere vandskader.
 
Kloakkernes sensorer skal desuden varsle kommunen, når en kloak kommer under pres ved et skybrud. Dermed kan kommunen bruge kloaksystemets samlede kapacitet maximalt.
 
Sensorerne vil også kunne anvendes til effektiv vedligeholdelse og tjek af rør og anlæg.
 
- Vi skal tænke smart, når vi klimatilpasser. Vi skal have flere grønne parker og rekreative områder til håndtering af regnvand og overfladevand. Det er væsentligt billigere end mere traditionelle løsninger med underjordiske rør, sagde underdirektør Hans Reymann-Carlsen.
 
Forsikringsbranchen mener i øvrigt, at den bedste klimaforebyggelse foregår i et tæt samarbejde mellem stat, kommune, borgere, byggeriet og forsikringsbranchen. Den enkelte kan ikke løfte opgaven alene. 
Publiceret/opdateret 17-06-2017
Hans Reymann-Carlsen
Underdirektør
Telefon 41 91 91 40
hrc@forsikringogpension.dk
Maja Korshin
Pressekonsulent
Telefon 41 91 91 05
mko@forsikringogpension.dk