Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Nyheder 2017

Nyheder udsendt af brancheorganisationen Forsikring & Pension i 2017​​​
M​enneskets bedste ven har aldrig været så artig. Hunde forvolder færre og færre skader på ting, mennesker og andre dyr. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
16-08-2017
​Antallet af danskere med sundhedsforsikringer fortsætter med at stige. Nye tal viser, at næsten 1,9 mio. danskere nu har en sundhedsforsikring.
02-08-2017
​I årets første seks måneder har 830.767 danskere logget sig ind på pensionsinfo.dk. De har i gennemsnit tjekket deres pensionsordning to gange i perioden.
31-07-2017
Folk med korte uddannelser går senere og senere på pension - faktisk så meget senere, at springet op til akademikerne er blevet betydeligt mindre. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension.
20-07-2017
​Nye tal fra Forsikring & Pension viser, at danskerne trækker sig senere og senere tilbage fra  arbejdsmarkedet - selv under finanskrisen, hvor beskæftigelsen raslede ned. Stigningen i de ældres beskæftigelse er et stort lyspunkt.
03-07-2017
​- Regeringens og DF’s "Aftale om flere år på arbejdsmarkedet" er et skridt i den rigtige retning. Men den er helt utilstrækkelig, og det erkender regeringen også selv. For at komme i mål er det helt afgørende, at regeringen følger effektivt op i efterårets forhandlinger om jobreformen. Vi bidrager gerne til den rigtige løsning, siger adm. direktør Per Bremer Rasmussen fra Forsikring & Pension.      
22-06-2017
​Advokatundersøgelsen af konkurserne i Gable Insurance AG og Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS igangsættes nu.
22-06-2017
Forbrugerne i Danmark kan være for dårligt beskyttede, når de køber produkter fra banker, pensions- og forsikringsselskaber  med hjemsted i andre EU-lande som fx Lichtenstein, Gibraltar eller Cypern, lyder det fra den danske forsikringsbranche. 
20-06-2017
​Stress og depression bliver en af de største sundhedsudfordringer i år 2020, forudser WHO. Kurven skal knækkes, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen på folkemødedebat på Bornholm.
20-06-2017
​Det kan ikke betale sig at spare sammen de sidste 15 år før pension for hver tredje. Det problem skal løses nu på en simpel måde, siger pensionsbranchen i en debat på Folkemødet.
17-06-2017
​Fremtidens klima vil betyde langt flere oversvømmelser og det kan koste samfundet mange milliarder. Derfor skal vi forebygge mod skader, siger forsikringsbranchen på en debat lørdag på Folkemødet.
17-06-2017
​Udenlandske og danske aktier giver godt afkast til danskere med en pensionsopsparing. Og afkastet er skaffet på ansvarlig vis, lyder det fra folkemødedebat hos Forsikring & Pension i dag.
16-06-2017
​220 milliarder af danskernes pensionskroner blev sat i dansk erhvervsliv i 2014.
16-06-2017
​Danmark har alt for mange indbrud i forhold til vores nabolande. Det skal der gøres noget ved, mener forsikringsbranchen. Danskernes hjem skal sikres bedre.
15-06-2017
​Forsikring & Pension har otte debatter på Folkemødet fra 15.-18. juni 2017. Skal flere danske børn forsikres mod sygdom og ulykke? Bør danskernes pensioner investeres mere ansvarligt? Skal pension kunne betale sig for alle? Hvordan forhindrer Danmark bedst de mange indbrud? Hvor godt skal vores hjem, veje og bygninger sikres mod oversvømmelser? Skal danske forbrugere beskyttes bedre på tværs af EU grænser? Kom og hør forsikring- og pensionsbranchens debatter på Folkemødet i Allinge i telt G2 på Ydermolen.
13-06-2017
​I dag den 1. juni holder Udenrigsudvalget en høring på Christiansborg om danske investorers ansvar og handlemuligheder i forhold til investeringer i virksomheder med aktiviteter på den besatte Vestbred. Det er en problemstilling, som danske pensionsselskaber arbejder meget seriøst med. 
01-06-2017
​Regeringen har i dag præsenteret pensionsudspillet ”Flere år på arbejdsmarkedet”.
30-05-2017
Det er ikke kun landbruget, fødevareindustrien og medicinalindustrien, der henter valuta hjem til Danmark fra udlandet og dermed sikrer Danmark et solidt oveskud på betalingsbalancen. Også pensionsbranchen tjener mange milliarder kroner hjem til Danmark, viser nye tal fra Forsikring & Pension.
24-05-2017
​Politikere overlader for meget finansiel regulering til embedsfolk i tilsynsmyndigheder. Det kan gå ud over vækst og beskæftigelse, lyder advarslen fra forsikrings- og pensionsbranchens op til dens årsmøde onsdag.
24-05-2017
​Det kan skade danskere, der vil købe forsikringer og pensioner, at EU’s beskyttelse af forbrugere er vidt forskellig fra EU land til EU land. Sådan advarer forsikrings- og pensionsbranchen op til sit årsmøde i København onsdag 24. maj.
24-05-2017
​En del selvstændige sparer faktisk mere op til pension end lønmodtagere. Det viser nye tal, hvor størrelsen på̊ lønmodtageres og selvstændiges pensionsformue for første gang kan opgøres præcist.
22-05-2017
​Sidste år var der kun 1.351 forbrugere, der klagede over deres forsikringsselskab til Ankenævnet for Forsikring. Man skal helt tilbage til Ankenævnets spæde start for at finde så lavt et klagetal. Hovedparten af klagerne får afgjort deres sag på under et halvt år. 
18-05-2017
​Foråret er over os, og dermed er udendørsfolket med hang til have- og andet gør det selv-arbejde på vej op i omdrejninger. Men ifølge statistikkerne kommer alt for mange til skade undervejs. Hver tredje dansker havde ikke en ulykkesforsikring, da skaden skete. Det viser nye tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension på basis af en undersøgelse fra Epinion.
11-05-2017
​Ulykker med tunge erhvervskøretøjer på vejene kan forhindres, hvis virksomhederne og de ansatte gør en ekstra indsats. Det kom frem på en trafiksikkerhedskonference i dag torsdag, hvor to jyske transportvirksomheder løb med hæderspriser for deres trafiksikre arbejde. Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension står bag priskonkurrencen og konferencen.
04-05-2017
​Det skal være slut med, at regningen for skader og ulykker med uforsikrede biler kan tørres af på dem, der har forsikret deres køretøj. I Folketinget er der et forslag på vej om at ændre færdselsloven. Det betyder dagbøder til dem, der ikke betaler deres lovpligtige bilforsikring.
04-05-2017
​Blandt de fem regionsvindere blev det IT-sikkerhedsfirmaet, Chili Security i Odense, som løb af med den endelige sejr i konkurrencen og dermed i dag tirsdag er blevet kåret til Danmarksvinder af Danmarks Sundeste Arbejdsplads – Initiativprisen 2017, som blandt andre Forsikring & Pension står bag.
02-05-2017
​IT-sikkerhedsfirmaet Chili Security i Odense er vinder i Region Syddanmark i konkurrencen om det sundeste initiativ på arbejdspladsen. Virksomheden deltager dermed i konkurrencen sammen med fire andre regionsvindere om at vinde Initiativprisen 2017 som Danmarks Sundeste Arbejdsplads.
27-04-2017
​Finanstilsynet udsendte den 28. februar diskussionsoplægget ”Pension når garantierne forsvinder”. Forsikring & Pension hilser saglig debat om pensioner uden garantier velkommen, og er allerede gået i gang med fire nye forbrugerinitiativer, som skal fremme forbrugerbeskyttelsen.
20-04-2017
​Kommentar: Vi har flere indbrud pr. indbygger end Tyskland, Sverige og Norge tilsammen. Derfor er det nødvendigt at indføre et tre minutters indbrudskrav til døre og vinduer i nybyggeri og ved større istandsættelser.
08-04-2017
​- Den europæiske tilsynsmyndighed, EIOPA, prioriterer forkert, når den efter et langt forarbejde ændrer den rente, som forsikrings- og pensionsselskaberne skal opgøre deres hensættelser med. Det er meget vigtigere at have fokus på, at alle lande lever op til de fælles regler, og at der er ens og høj tilsynskvalitet, siger adm. direktør Per Bremer Rasmussen fra Forsikring & Pension. - Så kunne man fx undgå fremtidige Gable-sager, som alene i Danmark kostede mere end 23.000 kunder i Husejernes Forsikring deres ejerskifteforsikring.
07-04-2017
​Det tager lidt tid at komme i træning efter vinterpausen. Så tænk dig om, inden du giver den gas, og sørg for, at du er godt ulykkesforsikret, lyder rådet fra Forsikringsoplysningen.
06-04-2017
​Forbrugernes sammenligningsværktøj for forsikringer, Forsikringsguiden.dk, er blevet opgraderet og kan nu nemt bruges på farten på smartphone og tablet. Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pension står bag guiden, der årligt bruges af flere end 200.000 danskere til at sammenligne dækning og pris på de mest gængse forsikringer.
​​​​​​
30-03-2017
​Nye tal viser, at den samlede pensionsopsparing steg med 3,5 mia. kr. i 2016 i forhold til året før.  Dermed nærmer pensionsopsparingen sig niveauet fra før finanskrisen.  
23-03-2017
​Mangler du en ejerskifteforsikring, fordi du har været kunde i det konkursramte Husejernes Forsikringsagentur/Gable Insurance, så er det nu sidste chance for at købe en ny i et andet selskab. Skader skal  anmeldes senest den 31. marts 2017.
14-03-2017
​Flere af danskernes pensioner har flyttet sig væk fra garanterede gennemsnitsrentepensioner over til ikke-garanterede markedsrentepensioner. Derfor skal forbrugeren have mulighed for indsigt i bl.a. risikoen ved de ikke-garanterede produkter.
09-03-2017
​En ny Gallup-rundspørge viser, at over halvdelen af de adspurgte på landsplan ikke har sundhedsinitiativer på deres arbejdsplads. Der er altså plads til forbedring, mener Forsikring & Pension, Falck, Dansk Firmaidrætsforbund og Dansk Erhverv. De vil derfor nu med en særlig pris sætte fokus på arbejdspladsernes sundhedsinitiativer og kåre Danmarks bedste initiativ på en konference i København den 2. maj 2017.
06-03-2017
Har din virksomhed gjort en ekstra indsats for trafiksikkerheden, så er onsdag den 8. marts sidste chance for at ansøge om Sikker Trafik Erhvervs-prisen 2017 og Ildsjælsprisen 2017.
03-03-2017
​Forsikring & Pensions håndbog "Sociale Ydelser 2017" giver kontant besked om takster og regler for en lang række offentlige ydelser, fx boligstøtte, dagpenge, efterløn, kontanthjælp, børnetilskud, SU, arbejdsskade, fleksydelse, folkepension, resurse- og jobafklaring og revalidering m.m.  
02-03-2017
Kommentar: Forsikring har aldrig været nemmere. Alle kan i dag på Forsikringsguiden.dk på ganske få minutter sammenligne forsikringers pris og dækning. Det siger Forsikring & Pension, der undrer sig over kritik fra Forbrugerrådet Tænk.
21-02-2017
​Bliver du ramt af uheld, når du kører i egen bil mod skiløjperne, er hjælpen lige ved hånden. Du skal ifølge Forsikringsoplysningen blot have hentet Rødt Kort app’en ned på din smartphone eller kende det rigtige telefonnummer. Adgangen forudsætter en kaskoforsikring på bilen.
09-02-2017
​Mange har ikke styr på rejseforsikringen forud for skiferien i EU. Men en skiulykke med et skadet knæ eller en brækket ryg kan koste dig dyrt, advarer Forsikringsoplysningen.
08-02-2017
​Især unge danskere risikerer at få et chok på skiferien. De mangler en indboforsikring, der beskytter dem mod erstatningskrav ved uheld og ulykker på skiferien. Politi og domstole i udlandet slår hårdt ned, hvis man overtræder færdselsreglerne på pisterne.
06-02-2017
​Kommentar: 6.02.2017 | Ambitionerne bag førtidspension- og fleksjobreformen er gode, men de realiseres ikke. Brancheorganisationen Forsikring & Pension og Dansk Socialrådgiverforening opfordrer derfor den nye beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, til at justere lovgivningen.
06-02-2017
​Flere og flere folkepensionister får suppleret deres folkepension med udbetalinger fra deres pensionsordninger. Det er især de ufaglærte og faglærte, som i højere grad end tidligere får udbetalinger fra deres pensionsordninger. Det viser nye beregninger fra Forsikring & Pension.
03-02-2017
Fire ud af ti danskere med en pensionsopsparing lægger ekstra penge til side til alderdommen. Det viser en ny undersøgelse. ​
31-01-2017
Rigtig mange har slet ikke styr på pensionsordningen. De ved fx ikke, hvor meget de har sparet sammen til alderdommen eller hvilke forsikringer, som de har i  ordningen. ​​​
20-01-2017
​Stormrådet har i dag erklæret stormflod i dele af Danmark som følge af ekstrem høj vandstand,  efter at havvandet trak sig tilbage fra Østersøen efter storm. Det giver mulighed for erstatning til de skaderamte.
05-01-2017
​DMI advarer om stormflod i Sydlige Lillebælt, Sydfynske Øhav, Vestlige Storebælt, Lolland-Falsters sydkyst, Smålandsfarvandet, Østlige Storebælt, Sydøstsjællands kyst og Bornholms kyst. Stormrådet har i samarbejde med Forsikring & Pension udarbejdet to korte animationsfilm, som kort og klart beskriver, hvad der er op og ned på hjælpen i stormflodsordningen. ​​​​​
04-01-2017
​Jorden rundt med børnebørnene eller et stille og roligt liv i sommerhuset med ægtefællen? Uanset hvordan dit drømmeliv ser ud i alderdommen, så er det vigtigt at tjekke, om du betaler nok penge ind til din pension.
02-01-2017
Nyheder udsendt af brancheorganisationen Forsikring & Pension i 2017​​​
Publiceret/opdateret