Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Sjælland er biltyvenes legeplads

Risikoen for at få stjålet sin bil, motorcykel eller scooter er størst på Sjælland. Mange sjællandske kommuner stikker ud på danmarkskortet over antal stjålne køretøjer i forhold til bestanden.

På landsplan blev der i 2012 stjålet 10.899 køretøjer i Danmark, svarende til 3,9 pr. tusind kørekøjer – det vil sige alt fra personbiler til vare/lastbiler, motorcykler og scootere.      

På top 10 listen over de kommuner, hvor risikoen for at få stjålet sit køretøj er størst, er de otte kommuner sjællandske. Udvider man til top 20, er de 15 kommuner beliggende på Sjælland.

I Herlev, Rødovre og København kommuner er risikoen over dobbelt så stor som på landsplan med hhv. 9,9, 8,6 og 8,2 stjålne køretøjer pr. 1.000. Nede i bunden af listen ligger kommuner som Svendborg med 1,6 og Bornholm med 0,9 stjålne køretøjer pr. 1.000.

Du kan se risikoen for tyveri af køretøjer i din kommune på Danmarkskortet herunder.

- Sørg som minimum for altid for at have dine køretøjer kaskoforsikret, så de er dækket i tilfælde af, at de bliver stjålet, lyder rådet fra konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen.

- Motorcykler og scootere bør man låse fast til for eksempel et træ, lygtepæl eller lignende med en god solid kæde. Har man mulighed for det, så stil motorcyklen eller scooteren i en aflåst garage eller i det mindste væk fra offentlig vej, hvor den ikke er synlig, siger han. 

Publiceret/opdateret 22-02-2013

Spørg om forsikring på Facebook: