Hvorfor er eksperterne glade for livsvarige livrenter? Fordi mange danskere ellers vil stå uden opsparing i deres sene leveår. Det kan blive en økonomisk tragedie for den enkelte. Det kan samtidig blive en dyr fornøjelse for de offentlige kasser.

Ikke desto mindre vil økonomisk rådgiver Kim Valentin (KV) have folk væk fra livrenterne. Det fremgik senest af hans indlæg i Berlingske Tidende den 11. august. Hans argumenter holder bare ikke vand.

For det første: Det er forkert, når KV kalder livrente for et "væddemål" med forsikringsselskabet.  Én gang for alle: En livrentepension er en forsikring. En forsikring, der sikrer den enkelte penge udbetalt, uanset hvor gammel man bliver.

Pensionsselskabet er ikke en bookmaker, der tjener penge på de kunder, der dør tidligt. Tværtimod omfordeles pengene solidarisk mellem kunderne – fra dem som lever kortere end gennemsnittet, til dem, som lever længere. På den måde har alle en økonomisk tryghed med faste pensionsudbetalinger, lige indtil de dør.

For det andet: Livrentepensioner koster i det enkelte selskab det samme som rate- og kapitalpensioner – selvfølgelig med variation mellem selskaberne.  Det hele er nøje reguleret og overvåget af Finanstilsynet. På en baggrund er det svært at forstå, hvad der får KV til at "gætte" på, at livrenter skulle være særligt lukrative produkter for selskaberne.

For det tredje: Omkostningerne på en livrente kan ikke sammenlignes med omkostningerne ved at have fri opsparing, som KV gør. Med en fri opsparing skal kunden selv betale for at investere sine penge i værdipapirer. Og med mindre kunden hyrer en professionel rådgiver, så kan det kun frarådes selv at jonglere med sine investeringer.

KV efterlyser et nøgletal, der viser formuetabet, hvis man dør tidligt. Men igen: Livrenter er ikke opsparing, men en forsikring. Lige så lidt som man kan tale om formuetab, fordi man ikke har haft en skade på sin bil, lige så lidt kan man tale om formuetab for dem, der har en livrente og dør før andre.
Faktum er, at livrente giver både tryghed og god pension, så længe man er i live og har brug for pengene. En 65-årig med en opsparing på 100.000 kroner vil fx med en ratepension få udbetalt 6.055 kr. om året i 20 år. Men med en livrente vil den 65-årige få 400 kroner mere om året livsvarigt. Livrente kan altså ofte betale sig for den enkelte.

Om den enkelte vælger livrenten, er naturligvis et frit valg. Men det er godt valg, der giver vital tryghed ikke blot for den enkelte – men for den samlede samfundsøkonomi.  Derfor er opgaven fortsat at overbevise flere og ikke færre om, at netop livrenten er det kloge valg.