Vi ved mindre om privatøkonomi, end vi tror  
Danskernes tro på egne evner ud i privatøkonomi hænger ikke sammen med deres faktiske viden. Og dem, der mangler viden om økonomi, ender oftere som dårlige betalere, viser undersøgelse fra Forsikring & Pension.

Når man beder danskerne vurdere deres viden om privatøkonomi, er der ingen ko på isen. Men når man stiller konkrete spørgsmål om fx renters rente og afdrag på gæld, så ryger mange på glatis.

Ud af seks elementære spørgsmål om økonomi, som Forsikring & Pension har stillet, havde ca. en tredjedel fra 0 til 2 rigtige svar. Alligevel vurderer et flertal af dem med ingen eller få rigtige svar, at de har et tilstrækkeligt eller endda stort kendskab til privatøkonomi.

 - Det er lidt ligesom, når folk siger, de altid køber økologisk. Kigger man i deres indkøbskurv, ligger der måske en enkelt økologisk agurk, og det er det. Det er et typisk træk, at forbrugerne overvurderer deres egen indsigt eller tillægger deres adfærd nogle egenskaber, der reelt ikke er til stede, siger forbrugerjurist Mette Reissmann, der er ekspert i forbrugernes økonomiske adfærd.

Lille viden kan føre til gældsfælder
Forsikring & Pensions undersøgelse viser, at risikoen for at blive registreret som dårlig betaler er dobbelt så stor for dem, der har en middel eller lav finansiel forståelse i forhold til dem, der har en høj finansiel forståelse.

- Jeg tror, det afspejler manglende kompetencer til at træffe de rigtige valg i det daglige og begrænset viden om konsekvenserne af fx et komplekst finansieringsprodukt, siger Mette Reissmann og tilføjer:

- Samtidig skal vi dog huske på, at dårlige betalere ikke er et fattigdomsproblem. Det findes i alle samfundslag og handler mest af alt om adfærd. De fleste danskere har jo en nogenlunde fornuftig økonomi, men forstår bare ikke at prioritere. Den psykologiske effekt af vores forbrugsmønster er næsten helt primal: Når naboen kan, kan jeg også.

Økonomiprofessor Michael Møller fra CBS peger i den sammenhæng på, at gode eller dårlige forbrugsvaner tillægges tidligt i livet:

- Undersøgelser af, hvem der klarer sig økonomisk bedst, viser, at det handler om nogle grundlæggende egenskaber, der tilegnes tidligt. Dem, der klarer sig bedst, er dem, der er i stand til at beherske sig og udskyde et umiddelbart behov, siger Michael Møller.


FF-indeks score:
Lav=1-2 rigtige svar, middel=3-4 rigtige svar, høj=5-6 rigtige svar


FF-indeks score:
Lav=1-2 rigtige svar, middel=3-4 rigtige svar, høj=5-6 rigtige svar

Folk skal lære gode vaner
Derfor mener han også, at det er de grundlæggende gode vaner og basale økonomiske sammenhænge, folk bør lære mere af tidligt i livet - og at der er knap så meget behov for at terpe teknisk-økonomiske begreber.

- Mange flere burde fra starten lære, at ikke alle ønsker kan opfyldes lige nu og her. Vi behøver ikke så meget undervise folk i ÅOP, men først og fremmest lære dem lidt om, hvordan et marked helt grundlæggende fungerer, og at intet i denne verden er gratis, siger Michael Møller.

Mette Reissmann mener også, at der skal sættes tidligt ind i fx folkeskolen. Hun peger dog på en mindst lige så vigtig målgruppe: Forældrene.

- Det er i bund og grund et forældreansvar at lære deres børn om penge. Det er derhjemme, børnene lærer både de gode og de dårlige vaner. Her er der brug for hjælp til mange forældre, som ikke kan klæde deres børn på, når det kommer til privatøkonomi. LLP

Det spurgte vi om:
(se de rigtige svar nederst)

Spørgsmål 1
Forestil dig, at du sætter 10.000 kr. ind på en konto, hvor du får 10 pct. i rente om året efter skat. Du lader pengene stå i 2 år. Hvor mange penge vil der stå på kontoen efter 2 år?

Svarmuligheder
Under 12.000  |  12.000  |  Over 12.000  |  Ved ikke

Spørgsmål 2
Forestil dig, at renten på din opsparingskonto er 1 pct. om året efter skat og inflationen er 2 pct. om året. Efter 1 år, hvor meget vil du være i stand til at købe for med pengene på kontoen?  

Svarmuligheder
Mere end i dag | Det samme som i dag | Mindre end i dag | Ved ikke

Spørgsmål 3
Ved hvilken opsparingsform svinger værdi og udbytte mest over tid?

Svarmuligheder
Opsparingskonto  |  Obligationer  |  Aktier  |  Ved ikke

Spørgsmål 4
En investor spreder en pose penge mellem forskellige investeringer. Hvilken betydning har det for risikoen for at miste penge, at pengene spredes, frem for at blive placeret ét sted?

Svarmuligheder
Risikoen øges  |  Risikoen falder  |  Risikoen er uændret  |  Ved ikke

Spørgsmål 5
Mener du, at det er en god ide at bruge penge fra en bankkonto til at afbetale gæld på kreditkort?

Svarmuligheder
Ja  | Nej  |  Ved ikke

Spørgsmål 6
Hvis renten falder, vil kursen på en obligation som udgangspunkt falde.

Svarmuligheder
Korrekt  |  Ikke korrekt  |  Ved ikke

De rigtige svar er:

1. Over 12.000 kr.
2. Mindre end i dag
3. Aktier
4. Risikoen falder
5. Ja
6. Ikke korrekt

Publiceret/Opdateret 22-06-2011 
Anne Seiersen
Underdirektør
Telefon 41 91 90 70
ase@forsikringogpension.dk