Sundhedsforsikrede kommer hurtigere tilbage i job 
Ansatte med en sundhedsforsikring via arbejdspladsen har en uges mindre langvarigt sygefravær end dem uden forsikring. Det sparer arbejdspladserne for over 200.000 uger med sygefravær og de offentlige kasser for næsten en milliard kr. i sygedagpenge på et år, viser analyse fra Forsikring & Pension.

Sundhedsforsikrede medarbejdere har en lavere risiko for langvarigt sygefravær, og deres sygefraværsforløb varer i snit en uge kortere.

Det viser Forsikring & Pensions analyse af sammenhængen mellem sundhedsforsikringer og langvarigt sygefravær over tre uger.

- Det antyder, at en sundhedsforsikring er mere end blot et luksusfrynsegode. Ud fra tallene ser det umiddelbart ud til, at det også kan være et aspekt, der reelt spiller ind på sygefraværet på arbejdsmarkedet. Det er i første omgang interessant særligt for arbejdsgiverne, men også for samfundet som helhed, hvis de nævnte effekter er til stede, siger professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Effekten på sygefraværet svarer på et år til 220.000 færre uger med sygefravær, 4.200 fuldtidsbeskæftigede og en lille milliard kroner i sparede sygedagpenge.

Forsikrede er sjældnere syge
- og er syge i kortere tid
Analysen viser, at de forsikrede medarbejdere gennemsnitligt har en 11 pct. lavere risiko for at blive langvarigt sygemeldte, og at de i gennemsnit har en uges minde sygefravær. Særligt ufaglærte medarbejdere sparer sygefravær. De har to ugers mindre fravær.

 

Effekten på sygefravær skyldes ikke blot forskelle i fx folks alder, uddannelse eller helbred. Disse faktorer er der taget højde for, og de er ikke årsag til den fundne effekt.

Den sandsynlige forklaring er, at en sundhedsforsikring giver adgang til forebyggende behandlinger hos fx en kiropraktor eller fysioterapeut, der reducerer risikoen for at blive sygemeldt, og at man i tilfælde af sygdom hurtigere kan blive diagnosticeret, behandlet og genoptrænet, så vejen tilbage til jobbet bliver kortest mulig.

Ifølge sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen kunne det tyde på, at folk faktisk får det ud af deres sundhedsforsikring, som de ønsker:

- Jeg har tidligere undersøgt, hvad folk anser som den vigtigste årsag til at sundhedsforsikre sig. Flertallet svarede dengang et lavere sygefravær, så det er da interessant, hvis det rent faktisk er det, de får ud af det, siger han. 

Fordel for både ansat og virksomhed
For arbejdsgiverne kan denne dokumentation gøre det endnu mere interessant at tilbyde medarbejderne en forsikring.

- Virksomhederne er meget optagede af sygefravær og initiativer, der kan være med til at nedbringe det.  Derfor er det bemærkelsesværdigt, at der er denne effekt, siger chefkonsulent Berit Toft Fihl fra Dansk Arbejdsgiverforening, og tilføjer:

- Virksomhederne og deres medarbejdere betaler en høj skat i Danmark og har derfor også en forventning om, at det offentlige løser sin opgave på sundhedsområdet. Men det er op til hver enkelt virksomhed at tage stilling til, hvordan den vil arbejde med sygefraværet, og her kan et tilbud om sundhedsforsikring af medarbejderne være et af redskaberne, hvis virksomheden vurderer, at det betaler sig.

Også for den enkelte lønmodtager er der en gevinst i at få afkortet sit sygefravær via en forsikring. Det anerkender man hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der dog også har enkelte forbehold over for sundhedsforsikring af medarbejdere:

- Vi ser vel her en effekt af, at nogle får en fordel, som andre ikke får. Men det er klart, at kan man komme hurtigere tilbage til sit job, er det isoleret set en gevinst for den enkelte. Det er en logisk effekt af at købe sig adgang til hurtigere behandling, siger rådets direktør Lars Andersen.

Han vurderer dog samtidig, at den samme effekt kunne være opnået, hvis det offentlige kunne behandle hurtigere.

Forsikring går mest til operationer
Næsten en million danskere har i dag en sundhedsforsikring, heraf langt de fleste via deres arbejdsplads. De erstatninger, som forsikringsselskaberne udbetaler til sundhedsforsikrede danskere, satte sidste år rekord med næsten 1,3 mia. kr. To tredjedele af udgifterne bruges til operationer på sygehuse. Den sidste tredjedel går primært til behandlinger hos fysioterapeuter og kiropraktorer samt psykologer og psykiatere. [llp]

 

Publiceret/Opdateret 13-10-2010 
Per Bremer Rasmussen
Adm. direktør
Telefon 41 91 90 01
pbr@forsikringogpension.dk