I dag går danskerne i gennemsnit fire år tidligere på pension, end de gjorde i 1970. Dengang var mændene i gennemsnit 68,3 år, da de forlod arbejdsmarkedet, mens kvinderne var 66 år. Restlevetiden var også betydeligt lavere tilbage i 1970: 13,7 år for 65-årige mænd, mens 65-årige kvinders restlevetid lå på 16,5 år. En gennemsnitlig mand, der forlod arbejdsmarkedet som 68-årig, kunne altså forvente et otium på cirka 10 år.
I dag er billedet vendt på hovedet. Restlevetiden for både 65-årige mænd og kvinder er steget med mere end tre år siden 1970, og samtidig forlader vi arbejdsmarkedet væsentligt tidligere end dengang. Vores otium er altså blevet markant længere siden 1970. Det viser en opgørelse, som Forsikring & Pension har lavet.
Tilbagetrækningsreformen løser kun en del af udfordringen
Kort før jul blev tilbagetrækningsreformen vedtaget. Den forkorter den maksimale efterlønsperiode fra fem til tre år og fremskynder den gradvise stigning i pensionsalderen, som blev vedtaget med velfærdsreformen i 2006. Ifølge førende økonomer er reformen et skridt i den rigtige retning, men den er langt fra hele løsningen:
- Tilbagetrækningsreformen er en del af løsningen på den udfordring, vi står over for, men kun en del. Så snart eurokrisen er overstået, får vi behov for flere reformer i samme boldgade for at øge arbejdsudbuddet, siger Svend E. Hougaard Jensen, professor i økonomi ved CBS.
- Eurokrisen er overvejende et konjunkturproblem, og mens den står på, er det en vanskelig pædagogisk opgave at sælge det budskab, at vi har et stort underliggende strukturelt problem i forhold til demografien. Tilstrømningen til arbejdsmarkedet er ikke stigende, og forholdet mellem folk uden for arbejdsmarkedet og folk inden for udvikler sig stadig mere ugunstigt, siger han.
Det synspunkt deler Jørn Henrik Petersen, professor ved Center for Velfærdsstudier på Syddansk Universitet og medlem af flere kommissioner:
- Set over et helt livsforløb er vores arbejdsliv nødt til at fylde mere. Ellers hænger det ikke sammen. Udfordringerne er store, og tilbagetrækningsreformen et godt, men ikke tilstrækkeligt skridt på vejen, siger han.
Flere stramninger venter om hjørnet
Jørn Henrik Petersen forudser, at politikerne må i gang med at stramme yderligere op inden for en overskuelig årrække:
- Efterlønnen har været med til at ændre normen, så tidlig tilbagetrækning blev anset som noget normalt, og det tog sin tid, før man fik koblet en stadig lavere tilbagetrækningsalder med en stadig øget forventet restlevetid. Det har også taget sin tid, før det begyndte at gå op for mange, at efterløn ikke kun er noget, man får. Det er også en eksklusionsmekanisme, der lukker en ude fra arbejdsmarkedets gode selskab. Så det er kun et spørgsmål om tid, før man må gennemføre en egentlig udfasning af efterlønnen ledsaget af særlige ordninger for de grupper, der har et problem, siger Jørn Henrik Petersen.
Svend E. Hougaard Jensen bakker op – men med forbehold:
- Det kan ikke afvises, at vi får behov for at se på indekseringen i forhold til den øgede levetid tidligere, end tilbagetrækningsreformen lægger op til. Men man skal være varsom med at lave om på disse større reformer alt for ofte. Det er vigtigt, at befolkningen har tiltro til systemet, bakker op om det og kan indrette deres økonomi og pension langsigtet. Vi må ikke rokke ved den tiltro, siger Svend E. Hougaard Jensen.
Tilbagetrækningsalder og restlevetid i hhv. 1970 og 2009
