Politik

Forsikrings- og pensionsbranchens økonomiske bidrag

Branchen leverer gennem forsikringer og pensionsopsparinger et betydeligt bidrag til både velstanden og velfærden i Danmark. Branchens produkter skaber job, afkast, økonomisk aktivitet og tryghed. Derudover leverer branchen - sammen med kunderne - et stort økonomisk bidrag til den offentlige sektor gennem skatter og afgifter.

Relateret til: Skat og erhvervspolitik
Publiceret 20.07.2023

Branchen bidrager betydeligt til velstanden i Danmark

De danske forsikrings- og pensionsselskaber skaber en meget direkte værdi for både borgere og virksomheder ved at levere den grundlæggende tryghed og velfærd, som følger af branchens forsikrings- og pensionsprodukter.

Muligheden for at tegne forsikringer skaber tryghed for borgerne, og giver virksomhederne mulighed for at afdække forretningskritiske risici. Derudover har det stor betydning for borgerne, at deres pensionsselskab står for at administrere deres pensionsopsparing, så de får skabt et fornuftigt afkast igennem hele livet - og at de gennem opsparingen desuden får forsikringsdækninger, hvis livet slår en kolbøtte.

Branchens økonomiske bidrag gennem skatter og afgifter

Herudover bidrager de danske forsikrings- og pensionsselskaber og deres kunder med et massivt bidrag til statskassen og finansieringen af vores velfærdssamfund gennem skatter og afgifter. I 2022 lå det samlede bidrag på ca. 19 mia. kr. til statskassen.

I tabellen herunder vises branchens bidrag som gennemsnit over de seneste fem år samt en kort beskrivelse af de viste skatter og afgifter i fold-ud nederst på siden.

Excel ikon
Statistik

Branchens betaling af skatter og afgifter i 2010-2022

Mere om branchens bidrag gennem skatter og afgifter

Skadesforsikringsselskaber og en række livsforsikringsselskaber betaler selskabsskat af deres indtjening ved at drive forsikrings- og pensionsvirksomhed. Selskabsskatten udgør normalt 22 pct. af indkomsten, men fra 2023 beskattes den finansielle sektor - herunder de nævnte selskaber - med 26 pct. Det skyldes særskatten, som et politisk flertal indførte for at finansiere Arne-pensionen, og som forsikrings- og pensionsbranchen fortsat arbejder for at få fjernet, så branchen beskattes på lige fod med alle andre.

Pensionsafkastskatten udgør 15,3 pct. af afkastet på pensionsopsparingen. Langt størstedelen af beløbet er skat af det afkast, som pensionsselskaber tilskriver kundernes individuelt. Her er kunden skattepligtig og pensionsselskabet indeholder skatten og indbetaler den til Skat.

En mindre del af pensionsafkastskatten kommer fra pensionsafkast, som pensionsselskaberne opsparer som kollektive midler. Det anvendes til at udjævne virkningen af svingende afkast fra år til år, så kunderne fra år til år kan få tilskrevet et mere stabilt afkast til deres ordning.

Endelig betaler de tværgående pensionskasser, og dermed tæt beslægtede pensionsselskaber, ikke selskabsskat af deres indtjening, men i stedet pensionsafkastskat af det formueafkast der går til opbygning af egenkapital.

Der er ikke moms på forsikrings- og pensionsydelser. I stedet betales lønsumsafgift, som er en afgift på 15,3 pct. af den løn, der medgår til at levere de momsfritagne ydelser. Hertil kommer moms på branchens ikke-momsfritagne ydelser.

Der betales skadesforsikringsafgift på 1,1 pct. af præmien på de fleste forsikringer. Det gælder ikke den lovpligtige motoransvarsforsikring, hvor afgiften er 42,9 pct af præmien, eller kaskoforsikringer på lystfartøjer, hvor afgiften i stedet er 1,1 pct. af forsikringssummen. Læs mere om forsikringsafgift her.

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Tom Vile Jensen

Vil du vide mere?

Kontakt vores ekspert i klima, solvens og skat

Tom Vile Jensen

Underdirektør