SUPP
Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister
Den Supplerende Arbejdsmarkedspension - for førtidspensionister
Hvis du er førtidspensionist, kan du tilmelde dig den Supplerende Arbejdsmarkedspension - også kaldet SAP eller SUPP. Du indbetaler selv 157 kr. (2012) om måneden til ordningen. Din kommune lægger 314 kr. (2012) oveni. Begge beløb reguleres årligt.
Udbetaling af pensionen kan tidligst ske fra du er 65. Aldersgrænsen følger udviklingen i folkepensionsalderen.
Pensionen udbetales som en løbende livsvarig pension og beskattes som personlig indkomst.
Hvor meget du får udbetalt afhænger af, hvor længe du har indbetalt til ordningen.
Du tilmelder dig ordningen via din kommune.
Publiceret/Opdateret
23-12-2011