Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Historien om skat og pension

Fradragsret skal fremme opsparing


I dag får du et skattefradrag, når du indbetaler på en pensionsordning - til gengæld skal der betales skat af pengene, når de udbetales.

Fradragsretten for pensionsindbetalinger blev indført i 1922 ved statsskatteloven. Men det system, vi kender i dag, blev først indført med virkning fra 1. januar 1972 med pensionsbeskatningslovens indførelse.


Fradragsretten er bl.a. indført for at gøre det mere gunstigt at indbetale til egen pension og derved mindske presset på det offentlige system.


Fradragsret

For at få fradragsret for indbetalingerne skal de gå til en pensionsordning, der sikrer dækning af et fremtidigt indkomsttab. Det kan enten være eget indkomsttab for eksempel ved invaliditet eller pensionering, eller indtægtstab som den nærmeste familie får ved en forsørgers dødsfald. Det er ikke alle efterladte, man har forsørgelsespligt over for. Fradragsretten gives kun, hvis udbetalinger ved ens dødsfald tilfalder eksempelvis en ægtefælle, en fraskilt ægtefælle, en samlever, børn, stedbørn m.v. Derimod anerkendes det ikke, at man har forsørgerpligt i forhold til forældre, søskende, bedsteforældre eller fjernere slægtninge. Man kan derfor ikke få fradragsret for en pensionsordning, hvor disse personer er indsat som begunstigede.

Realrenteafgift og pensionsafkastbeskatning(PAL-skat)

Løbende beskatning af pensionsafkast blev første gang indført i starten af 1980'erne med den såkaldte realrenteafgift. På det tidspunkt var renten, der blev tilskrevet pensionsordningerne, markant højere end inflationen. Den høje realrente (renten efter inflation) medførte en stigende købekraft, for dem der havde en pensionsordning. Væksten i købekraft forventedes at ville overstige væksten i købekraften for almindelige indkomster. Med realrenteafgiftslovens indførelse ønskede man at sikre et nogenlunde stabilt afkast på ca. 3 pct. + inflation. Resten af afkastet blev betalt i skat. Set ud fra et fordelingspolitisk synspunkt ønskede man at sikre en bedre overensstemmelse mellem tilvæksten i pensionsformuen og det almindelige lønniveau.

I første omgang skulle man alene betale realrenteafgift af afkast af obligationer, pantebreve, fast ejendom m.v. Derimod var afkast af aktier, anparter og andelsbeviser samt indeksobligationer fritaget fra afgiftspligten. Fra og med 2. juni 1998 blev afkast fra aktier m.v. dog også underlagt realrenteafgiftspligt på 5 pct.


Realrenteafgiftspligten blev fra og med 2000 erstattet af en pligt til at betale en egentlig skat af det afkast, som tilskrives pensionsordningerne - også kaldet pensionsafkastbeskatning. Årsagen til omlægningen var bl.a. lav og stabil inflation.


Med indførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven blev skattegrundlaget gjort bredere, og der indførtes en løbende beskatning med faste skattesatser. Fra 1. januar 2000 blev pensionsopsparerne pålagt at betale 26 pct. i skat af afkast fra obligationer, ejendomme og pantebreve m.v. og 5 pct. af afkast fra aktier. Fra og med 2001 beskattes alt afkast med én skattesats - nemlig 15 pct. Fra 2012 er satsen 15,3 pct.


Pensionsafkast beskattes mere lempeligt end afkast af almindelig opsparing. Den lempeligere beskatning af pensionsafkast er begrundet i et ønske om at tilskynde til at foretage pensionsopsparing. Den skattemæssige tilskyndelse til at foretage pensionsopsparing er en vigtig årsag til, at pensionsopsparerne vil binde deres penge i en så lang periode, at der opnås et reelt supplerende indkomstgrundlag til de offentlige pensionsydelser.


Baggrunden for EF-dommen

Ved en såkaldt åbningsskrivelse af 5. april 1991 gjorde kommission første gang Danmark opmærksom på sit syn på de danske regler om fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger. Kommissionen påpegede, at det er i strid med de grundlæggende EU principper om fri bevægelighed, at de danske regler giver fradrag for indbetalinger til en pensionsordning, som er oprettet i et pensionsinstitut etableret i Danmark, men ikke giver de samme muligheder for indbetalinger til pensionsordninger med hjemsted i et andet EU-medlemsland.

Danmark besvarede åbningsskrivelsen med at argumentere for, at et velfungerende dansk skattesystem er et tvingende alment hensyn, som lovliggør den eksisterende skattelovgivning. Danmark mente derfor ikke, at den eksisterende lovgivning var i strid med EU-retten.


Som følge af, at Kommissionen og Danmark ikke kunne nå til enighed, fremsendte Kommissionen den 23. marts 2004 en stævning i sagen.


Generaladvokaten ved EF-domstolen afgav udtalelse i sagen den 1. juni 2006. Fravigelsen af EU-reglerne kunne efter Generaladvokatens vurdering ikke begrundes med tvingende almene hensyn, som Danmark hævdede. Generaladvokaten fandt på denne baggrund, at de danske regler er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtigelser.


EF-domstolen afsagde dom i sagen den 30. januar 2007. EF-domstolen underkendte de danske fradragsregler, fordi reglerne kun giver adgang for skattefradrag for pensionsindbetalinger på ordninger i danske pensionsselskaber. Herved sker en ulovlig forskelsbehandling af udenlandske pensionsselskaber, fordi disse ikke kan tilbyde pensionsordninger til danskere på samme gunstige vilkår. Domstolen fastslår, at forskelsbehandlingen udgør en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser, for arbejdskraftens frie bevægelighed og for etableringsfriheden. Domstolen erkender, at hensynet til det danske skattesystem er et tvingende alment hensyn, men samtidig fastslår domstolen, at det hensyn kan tages med mindre restriktiv dansk lovgivning. 


Med virkning fra og med 1. januar 2008 har Folketinget vedtaget ny lov, så du nu også kan indbetale med fradrag til udenlandske pensionsordninger. Myndighederne skal godkende en pensionsordning oprettet i et EU- eller EØS-land, før du kan trække indbetalingerne til den fra din skattepligtige indkomst. En udenlandsk ordning skal opfylde en række betingelser, før den kan godkendes. Når den er godkendt, betragtes den i det store og hele som en dansk pensionsordning.

Publiceret/opdateret 25-06-2013