Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Sikkerhed

Ifølge loven skal ejerne af et pensionsinstitut stille en kapital af en vis størrelse til rådighed for pensionsinstituttet. Kapitalen er et sikkerhedsnet for, at pensionskunderne får udbetalt de pensioner, de er blevet lovet. 

Ejerne har ret til en særlig betaling for at stille denne sikkerhed. Betalingen kaldes risikoforrentning. Nogle pensionsinstitutter er ejet af aktionærer og andre af medlemmer/kunder.

Betaling for at løbe en risiko 

Uanset ejerforhold har ejerne ret til en særlig betaling for at stille denne sikkerhed. Betalingen kaldes risikoforrentning.  

Det er ikke noget krav at tage betaling for risikoen, og visse pensionsinstitutter har fravalgt muligheden. Risikoforrentningen kan betragtes som en betaling fra pensionskunderne til ejerne.


Risikoforrentning er betaling for risikoen

Basiskapitalen er den kapital, et pensionsinstitut skal have for at få tilladelse til at drive virksomhed. Basiskapitalen kan f.eks. bestå af traditionel egenkapital, såsom aktiekapital, samt "særlige bonushensættelser", der tilhører pensionskunderne. Det enkelte institut afgør selv, hvordan basiskapitalen sammensættes.

Den risiko, basiskapitalen er udsat for, er, at pensionsforsikringsvirksomheden i en periode giver underskud. Sker det, er det i sidste ende basiskapitalen, der skal dække dette underskud. Risikoforrentningen er betalingen for at løbe denne risiko. 


Der kan opstå underskud

En pensionsaftale indebærer, at kunden indbetaler til pensionsordningen, og at pensionsinstituttet udbetaler et beløb, når kunden går på pension eller bliver uarbejdsdygtig eller dør forinden.   

Sammenhængen mellem indbetaling og udbetaling beregnes ud fra en række forudsætninger:  

  • Afkastet, som pensionsinstituttet kan få ved at investere indbetalingerne
  • Sandsynligheden for, at kunderne bliver uarbejdsdygtige, eller lever meget længe 
  • De forventede omkostninger ved at oprette og administrere pensionsordningerne.  

Efter loven skal forudsætningerne være forsigtige og betryggende. Det betyder, at man kan forvente et overskud. Bliver forudsætningerne mod forventning ikke opfyldt, får pensionsinstituttet et underskud - enten i et enkelt år - eller permanent.  


Basiskapital skal i sidste ende dække underskuddet

Uanset om underskuddet er begrænset til enkelte år, eller om det er permanent, skal underskuddet i sidste ende dækkes af basiskapitalen. Alternativet ville være at sende en ekstra opkrævning til kunderne, men det er der som regel ikke mulighed for.

Pensionsinstituttet beregner risikoforrentningen

Det enkelte pensionsinstitut bestemmer selv, hvordan risikoforrentningen skal beregnes, men beregningsmetoden skal anmeldes til Finanstilsynet, som ifølge loven holder øje med, at den er rimelig.

Risikoforrentning forudsætter overskud

Som hovedregel opnår pensionsinstituttet et overskud, fordi man har regnet forsigtigt.  

Af dette overskud har pensionskunderne krav på en rimelig andel set i forhold til, hvordan de har bidraget til overskuddet. Pensionsinstituttet kan derfor ikke beslutte at overføre hele overskuddet til egenkapitalen.  


Er der underskud, eller er overskuddet et år for lille til, at den fulde risikoforrentning kan opnås, må egenkapitalen vente, til overskuddet på et tidspunkt bliver stort nok til, at hele risikoforrentningen kan tilskrives.


Hvad betyder risikoforrentning for pensionskunderne?

Risikoforrentningen er en omkostning for pensionskunderne. Det er betalingen for, at andre tager en risiko, som sikrer pensionskunderne de udbetalinger, de har krav på.  

Størrelsen af betalingen vil fremover fremgå af pensionsinstituttets oplysninger.


Pensionsinstitutter, der undlader at tage betaling for risikoen, kan i stedet give en større del af overskuddet til kunderne.

Publiceret/opdateret 17-12-2013