Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Det kollektive bonuspotentiale

I traditionelle gennemsnitsrenteprodukter udjævnes afkastet af pensionsinstituttets investeringer over tid og mellem kunderne. I gode år bliver der lagt penge på kistebunden, som kan gives til kunder i år med dårlige afkast eller ligefrem med tab. De penge der lægges på kistebunden, kaldes det kollektive bonuspotentiale
Som kunde får du del i det kollektive bonuspotentiale:
  • når afkastet af investeringerne er for lille 
  • når bonuspotentialerne er blevet for store

De kollektive bonuspotentialer må ikke være større end 'nødvendigt'. Hvad der er nødvendigt afhænger af den økonomiske situation i pensionsinstituttet. Bliver bonuspotentialerne for store - ligger der for meget på kistebunden - siger loven, at en del af pengene skal deles ud til kunderne. Finanstilsynet kontrollerer, at pensionsinstitutterne overholder disse regler. Kunderne ejer det kollektive bonuspotentiale i fællesskab og bruger det i fællesskab. Den enkelte kunde har derfor ikke ret til en særlig andel af det kollektive bonuspotentiale. 


Det kollektive bonuspotentiale er en reserve til dårlige tider


Det kollektive bonuspotentiale er beløb, som pensionsinstituttet sætter til side de år, hvor der er overskud på investeringerne. Beløbet bruges så i de år, hvor der er underskud.

Hvis det kollektive bonuspotentiale når en vis størrelse, bliver noget af det fordelt blandt kunderne - ofte i form af en højere pension.

Det er forskelligt, hvor stort det kollektive bonuspotentiale skal være, før det fordeles mellem kunderne. Risikoen for underskud i pensionsinstituttet har betydning for, hvor stort det kollektive bonuspotentiale skal være for at kunne udjævne de underskud, der måtte komme. 

Det kollektive bonuspotentiale findes kun i gennemsnitsrenteprodukter

Der er kun kollektive bonuspotentialer i gennemsnitsrenteprodukter. I disse produkter er der brug for, at afkast udjævnes, fordi du er lovet en bestemt ydelse. Og du bærer ikke selv risikoen, hvis investeringerne giver tab. I de år, hvor pensionsinstituttet taber på investeringerne, bruges de kollektive bonuspotentialer som buffere. Det vil sige, at der tages penge ud af det kollektive bonuspotentiale, så dine indbetalinger alligevel forrentes, som forventet.

Udjævningen sker både over tid og mellem kunderne. Alle kunder nyder godt af, at der er reserver at trække på i dårlige tider. Det er ikke afgørende, om du var kunde i selskabet, da reserverne blev opbygget.


 

Det kollektive bonuspotentiale er en fordel for dig

Fordelen for dig er, at der ikke er en risiko for, at den lovede pensionsydelse falder, umiddelbart før ordningen udbetales, eller umiddelbart før ordningen eventuelt flyttes til et andet pensionsinstitut.

 


Alle, som har et gennemsnitsrenteprodukt, nyder godt af det kollektive bonuspotentiale. Du har ret til at få del i det kollektive bonuspotentiale, når du bliver kunde i pensionsinstituttet. Derefter er du med til at bygge reserver op i de gode år og tære på dem i de dårlige år.

Du får del i de kollektive bonuspotentialer:

  • når afkastet af investeringerne er for lille
  • når det kollektive bonuspotentiale er blevet ”for stort”.  

Alle kunder ejer i fællesskab det kollektive bonuspotentiale


Alle kunder ejer i fællesskab retten til det kollektive bonuspotentiale. Du bliver en del af fællesskabet, den dag du bliver kunde.

Ligesom du bliver en del af fællesskabet fra dag et uden at have bidraget til reserverne, får du heller ikke en del af reserverne med, når du træder ud af fællesskabet. Entenfordi du forlader selskabet eller skifter til et markedsrenteprodukt.

Du kan sammenligne det med formuen i en grundejerforening eller strejkekassen i en fagforening. Pengene tilhører de medlemmer, der til enhver tid er med i grundejerforeningen eller fagforeningen. Og pengene bruges til det formål og efter de regler, som grundejerforeningen eller fagforeningen har vedtaget.

Det kollektive bonuspotentialer ændrer sig fra dag til dag

I pensionsinstitutternes regnskaber kan man se, hvor stort det kollektive bonuspotentiale er, når regnskabsåret slutter. Men størrelsen svinger groft sagt i takt med udviklingen på det finansielle marked. Det betyder, at det kollektive bonuspotentiale ændrer sig fra dag til dag.

Pensionsinstituttet skal sørge for, at det kollektive bonuspotentiale ikke bliver for stort. Hvis det bliver for stort, står der i loven, at en del af det kollektive bonuspotentiale skal deles ud til kunderne. 

Finanstilsynet kontrollerer, at pensionsinstitutterne overholder disse regler.


Det kollektive bonuspotentiale er penge, der tilhører fællesskabet af kunder.

Det kollektive bonuspotentiale finansierer den solidaritet, der er i pensionsordningen. Selvom pensionsinstituttet har et kollektivt bonuspotentiale af en vis størrelse, er det ikke sikkert, at alle kunder har bidraget positivt til opbygningen af det kollektive bonuspotentiale. Det er for eksempel tilfældet, hvis du kun har været kunde i pensionsinstituttet i en periode, hvor der er blevet tæret på det kollektive bonuspotentiale.

Alle kunder får den samme forrentning af pensionsopsparingen, når de har et gennemsnitsrenteprodukt. De, der har været kunder i opgangstider, er således solidariske med dem, der kun har været kunder i nedgangstider. Det kollektive bonuspotentiale kan ikke både bruges til at finansiere solidariteten mellem kunderne og samtidig tilhøre de kunder, der har opbygget det.

 

Publiceret/opdateret 29-12-2011