Du kan dø tidligt
Dør du dør tidligt, mister dine børn en forsørger. Du kan sikre dine børn økonomisk ved at købe en forsikring, som udbetales til dine børn. Du kan:
- Købe en børnepension, der udbetales til dine børn
- Bestemme, at dine børn skal have udbetalt din egen pension.
Du kan sikre, at din ægtefælle/samlever kan forsørge jeres børn alene. Du kan købe:
-
En ægtefælle- eller samleverpension, der sikrer, at din ægtefælle/samlever får en månedlig udbetaling over en årrække
-
En forsikring, der sikrer, at din samlever får udbetalt et engangsbeløb
-
En forsikring, der udbetales til en eller flere af dine efterladte for at sikre dine efterladte
Kontakt dit pensionsinstitut, hvis du vil ændre eller supplere din pension, eller du ikke er sikker på, om din pension lever op til dine behov.
Er I samlevende?
Har du og din samlever fået børn, skal I være opmærksomme på, at det er jeres børn, der arver jer. Du og din samlever arver kun hinanden, hvis I har skrevet testamente.
Du kan sikre, at din pension bliver udbetalt til din samlever, når du dør. Du skal kontakte dit pensionsinstitut. Det samme kan din samlever. Vil du skrive testemente, bør du kontakte en advokat.