Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Du skal snart på pension

Planlægger du snart at gå på pension, bør du overveje, hvordan din pension skal udbetales

Efterløn i år?

Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet til 62 år fra 2014 til 2017.

Modregnes din pension?

Har du en pensionsordning, og vælger du at gå på efterløn, når du når efterlønsalderen, får du mindre udbetalt i efterløn. Din pension modregnes i din efterløn. Modregning sker uanset, om du får udbetalt beløb fra din egen pension.

 

Venter du med at gå på efterløn, til to år efter, du har nået efterlønsalderen, sker der kun modregning, hvis du samtidig får udbetalt beløb fra en pension oprettet gennem din arbejdsgiver.

Nye regler for efterløn

Folketinget har i 2011 ændret reglerne for efterløn.  

Du går på pension

Inden du går på pension, skal du beslutte, hvordan du vil have din pension udbetalt. Du kan ændre din pension på følgende måde:  

Har du en kapitalpension?

Kapitalpensioner udbetales som et engangsbeløb.  


Du kan også få pensionen udbetalt af flere omgange, og du kan lade hele eller en del af ordningen stå i op til 15 år efter pensionsudbetalingsalderen. Hvis du får hele beløbet udbetalt, og ikke bruger beløbet med det samme, bør du være sikker på, at du kan geninvestere beløbet til en rente, der er bedre end den, du kan opnå i pensionsinstituttet.

 

Du kan ændre din kapitalpension til en ratepension eller en livrente, så længe du ikke betalt afgiften til staten.


Har du en ratepension? De fleste ratepensioner har en udbetalingsperiode på 10 år.  

Du kan forlænge udbetalingsperioden, så den fortsætter indtil du fylder 85 år. Det betyder, at du får en lavere månedlig pension, men udbetaling i flere år.

 

Du kan ændre din ratepension til en livrente. 

Har du en livrente?

En livrente udbetales fra du går på pension og resten af dit liv. 


Du kan også have en livrente, der kun udbetales i en bestemt årrække, mindst 10 år.


Har du en livrente, der udbetales over en årrække, kan du ændre den, så den udbetales, så længe du lever. Du får en lavere månedlig pension, men udbetaling i flere år.

Publiceret/opdateret 05-02-2015