Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Udbetalinger fra det offentlige til dine efterladte, hvis du dør tidligt

Arbejdsmarkedets Tillægspension
Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler engangsbeløb til dine børn under 18/21 år og din ægtefælle. Engangsbeløbet kan også blive udbetalt til din samlever, når visse betingelser er opfyldt.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Hvis du var på arbejdsmarkedet mellem 1977 og 1979 - udbetales din LD-opsparing til dine arvinger.

 

Din familie kan få tilskud til børn under 18 år og i nogle tilfælde få begravelseshjælp.   

Begravelseshjælp

Hvor meget de efterladte kan få udbetalt i begravelseshjælp afhænger af, om den afdøde efterlader sig formue.

 

Hvis børn under 18 år skal begraves, er begravelseshjælpen 9.000 kr. (2017).

 

Hvis voksne over 18 år skal begraves, er begravelseshjælpen højst 10.750 kr. (2017).

 

Er den, der skal begraves, født før 1. april 1957, er hjælpen dog altid på mindst 1.050 kr. Dette beløb reguleres ikke.

 

Afdødes eventuelle formue bestemmer hjælpens størrelse:

Hvis den, der skal begraves, efterlader sig børn under 18 år eller ægtefælle, må ægtefællernes samlede formue højst være 36.000 kr.(2017) for at få det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse beskæres hjælpen og falder helt bort ved en formue på 46.750kr. (2017).
 
Hvis den, der skal begraves, var ugift og uden børn under 18 år, må den afdødes formue højst være på 18.050 kr. (2017) for at få det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse nedsættes hjælpen, og den falder helt bort ved en formue på 28.800 kr. (2017).  
Publiceret/opdateret 22-02-2017