Arbejdsmarkedets Tillægspension
- udbetales til dine børn under 21 og din ægtefælle. Den kan også udbetales til din samlever
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
- hvis du var på arbejdsmarkedet mellem 1977 og 1979 - udbetales til dine arvinger
Din familie kan få tilskud til børn under 18 år og i nogle tilfælde få begravelseshjælp.
Begravelseshjælp
Hvor meget de efterladte kan få udbetalt i begravelseshjælp afhænger af, om den afdøde efterlader sig formue.
Hvis børn under 18 år skal begraves, er begravelseshjælpen 8.300 kr. (2012).
Hvis voksne over 18 år skal begraves, er begravelseshjælpen højst 9.900 kr. (2012).
Er den, der skal begraves, født før 1. april 1957, er hjælpen dog altid på mindst 1.050 kr. Dette beløb reguleres ikke.
Afdødes eventuelle formue bestemmer hjælpens størrelse:
Hvis den, der skal begraves, efterlader sig børn under 18 år eller ægtefælle, må ægtefællernes samlede formue højst være 33.150 kr. for at få det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse beskæres hjælpen og falder helt bort ved en formue på 43.050kr. (2012).
Hvis den, der skal begraves, var ugift og uden børn under 18 år, må den afdødes formue højst være på 16.150 kr. for at få det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse nedsættes hjælpen, og den falder helt bort ved en formue på 26.500 kr. (2012).