Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Sådan klager du

Du har mulighed for at klage over dit pensionsselskabs afslag på udbetaling, hvis du ikke er tilfreds med afgørelsen. Der er tre skridt, du skal følge, hvis du ønsker at klage: 
​​​​

Klag til dit pensionsselskab

I første omgang skal du klage til det pensionsselskab, hvor du har din forsikring for visse kritiske sygdomme. Mange selskaber har en klagevejledning på deres hjemmeside.

Kontakt dit pensionsselskab og fortæl, at du ønsker at klage over afslaget på udbetaling. Forklar hvorfor du mener afslaget på udbetaling er urimeligt, og hvorfor du bør have udbetalt et beløb for din kritiske sygdom.


Din sag vil blive vurderet igen af dit pensionsselskab, og pensionsselskabet ændrer måske sin afgørelse.

Klag til Ankenævnet for Forsikring

Hvis dit pensionsselskab afviser din klage, kan du gå til Ankenævnet for Forsikring. Ankenævnet er et uvildigt klagenævn oprettet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension.


Det er et krav, at du først skal have klaget til dit eget pensionsselskab, før du kan klage til Ankenævnet for Forsikring.


Du skal udfylde en skriftlig klageformular, som du kan downloade fra Ankenævnets hjemmeside www.ankeforsikring.dk.


Det koster kun 200 kr. at klage til Ankenævnet for Forsikring. Du får de 200 kr. igen, hvis du vinder sagen.

Gå til domstolene

Hvis Ankenævnet for Forsikring ikke giver dig medhold i din klage, har du fortsat mulighed for at gå til domstolene med din sag.

Du kan også gå direkte til domstolene, inden du prøver din sag i Ankenævnet for Forsikring.

Publiceret/opdateret 03-01-2012