Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Hvad er kritisk sygdom?

"Visse kritiske sygdomme" er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der bliver dækket af forsikringen

Forsikringen ved visse kritiske sygdomme dækker de mest udbredte sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Forsikringerne dækker også visse sygdomme i hjernen, sclerose og en række andre kritiske sygdomme. Men altså ikke alle kritiske sygdomme. 


Der er forskel fra selskab til selskab på, hvilke sygdomme, der er forsikret. Der kan også være forskellige krav til diagnosen for den enkelte kritiske sygdom. Så tjek dine forsikringsbetingelser eller spørg hos dit pensionsselskab. 


Sygdommen skal udtrykkelig være nævnt i forsikringsbetingelserne, for at den er dækket af forsikringen.


I forsikringsbetingelserne vil det fremgå, hvad der er af specifikke krav til diagnosen og hvilke krav, der ellers skal være opfyldt. Er en sygdom ikke nævnt i betingelserne, er den ikke dækket. Heller ikke, selvom den kan være kritisk. 


En forsikring ved "visse kritiske sygdomme" er typisk oprettet et af følgende steder:

  • din arbejdsplads
  • din fagforening
  • dit pensionsselskab
  • dit pengeinstitut
  • Sygeforsikringen danmark

Udbetaling

Du får som forsikret et engangsbeløb, hvis du bliver ramt af en af de kritiske sygdomme, der er nævnt i dine forsikringsbetingelser.

En kritisk sygdom er for eksempel de fleste kræftformer, blodprop i hjertet og hjerne eller sclerose.

Rammes du af en sygdom, der er nævnt i din forsikring, får du en kontant skattefri udbetaling, når diagnosen er stillet. Beløbet varierer fra selskab til selskab, men udgør typisk mellem 50.000 – 300.000 kr. 


Du bestemmer selv, hvad pengene skal bruges til. Du behøver ikke bruge pengene til behandling af din sygdom. Du kan for eksempel bruge pengene til at indfri gæld, tage på rekreation eller indrette dit hjem efter sygdommens art.

Publiceret/opdateret 12-11-2013