Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Invalidepension

Invalidepension er en forsikring, der udbetales ved nedsat erhvervsevne.

Med en invalidepension eller en forsikring ved nedsat erhvervsevne får du penge udbetalt, hvis din evne til at arbejde bliver meget mindre.


Det kan være svært at takle, at du ikke kan arbejde som før. Har du sikret dig en løbende indtægt, har du i det mindste økonomien til at fortsætte dit liv så normalt som muligt.


Du skal have mistet 2/3 af din erhvervsevne, eller hos nogle pensionsselskaber halvdelen af din erhvervsevne, for at få udbetalt invalidepension. Udbetalingerne begynder typisk først efter 3 måneder.


Det er som regel et krav, at du er uarbejdsdygtig i  alle erhverv  - ikke kun i det erhverv, du er i. Udbetalingen fortsætter, indtil du eventuelt får det bedre, eller til pensionen udløber - typisk ved din pensionsalder.


Udbetalingerne bliver beskattet som personlig indkomst.


Vær opmærksom på, at din pension kan have betydning for, hvad du kan få fra det offentlige. Er du i tvivl, om du er tilstrækkeligt sikret, så tal med dit pensionsselskab. ​


I nogle selskaber kan du også købe en invalideforsikring, der udbetales på én gang.

Publiceret/opdateret 01-09-2013