Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Kundeservicemed-arbejder til det nye DFIM

​Bliver du motiveret af at tale med kunder og er god service en del af din DNA?

​Som konsekvens af et kommende lovforslag skal DFIM opbygge et helt nyt kundecenter. I kundecenteret skal vi stå for kontakten til borgere, der ikke har en ansvarsforsikring på deres køretøj, og som vi derfor skal opkræve et dagligt gebyr fra. 

 

Du har en holdning til, hvad der er god kundeservice og du kan bidrage til opbygningen af vores nye kundecenter i forhold til arbejdsprocesser og værktøjer. Du har lyst til at prøve kræfter med et helt nyt område i dansk forsikring og du motiveres af godt teamwork.
 
I projektfasen bliver du en del af et lille projektteam, og i driftsfasen bliver du en del af kundecenteret.

I projektfasen bliver dine vigtigste opgaver at:

  • bidrage til, at vi får defineret de bedst mulige arbejdsprocesser
  • beskrive kundeserviceprocesser
  • udarbejde skabeloner for standard breve og mails
  • bidrage til opbygningen af ny hjemmeside
  • teste nyt telefonsystem og sagssystem.

I driftsfasen bliver dine vigtigste opgaver at:

  • tage imod indgående opkald fra borgere og besvare skriftlige henvendelser
  • informere borgere om lovpligtig ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer
  • bidrage til procesoptimeringer
  • hjælpe til med at oplære nye kollegaer.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring fra et kundecenter/call center
  • har en ”can do” attitude
  • kan lide at starte nye opgaver op og du når altid dine deadlines
  • er god til at kommunikere både i skrift og tale
  • er serviceorienteret og formår at sætte dig i kundens sted
  • har lignende erfaring fra forsikringsbranchen.

 

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Clausen Dyrehauge på mcl@forsikringogpension.dk.
 
Læs mere om Forsikring & Pension som arbejdsplads.
 
DFIM/FAH/FUH er garantifonde, der behandler sager, hvor skaden er forvoldt af ukendte og uforsikrede motorkøretøjer, hunde eller heste. Vi behandler også sager, hvor skaden er forvoldt af udenlandske motorkøretøjer, udveksler forsikringsoplysninger med grønkortbureauer i andre lande og fungerer som erstatningsorgan ved uheld i udlandet. Hvis du vil vide mere om DFIM, FAH, FUH og garantiordningerne, kan du læse mere her.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning med relevante bilag til job@forsikringogpension.dk, så vi har den senest den 20.  februar 2018. Skriv ”Nyt DFIM” i emnefeltet. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 23. februar og anden runde samtaler den 26. februar. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. april 2018. Vi anvender omtankeprøve fra Center for Ledelse og personlighedstesten Neo PI-R.

 Forsikring & Pension er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. Vi varetager branchens interesser og arbejder for, at branchen opleves som en betydelig aktør, der bidrager konstruktivt med at skabe tryghed og til at løse velfærdssamfundets udfordringer.
Maria C. Dyrehauge
Afdelingsleder, advokat
Telefon 41 91 90 67
mcl@forsikringogpension.dk

Opslået dato: 09-02-2018
Udløbsdato: 20-02-2018