Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringogpension.dk

Forsikring & Pension søger en underdirektør med erfaring med økonomisk regulering

​Har du erfaring med økonomisk regulering? Er du en dygtig leder, der kan motivere og skabe holdbare resultater gennem andre? Har du erfaring med interessevaretagelse på nationalt og internationalt niveau, og vil du gøre en forskel for Forsikring & Pensions medlemmer, så er det dig, vi mangler.

​Som underdirektør for Økonomiske Forhold vil du blive leder for 8 medarbejdere – flest økonomer – som varetager forsikrings- og pensionsbranchens interesser ved at arbejde for en regulering, der både beskytter forsikringstagerne og samtidig fremmer en sund og effektiv konkurrence.

  

Vi arbejder med regler om solvenskrav til forsikrings- og pensionsselskaber, regulering af investeringer, pensionsprognoser, kontribution, PAL-skat, selskabsskat, moms og meget andet. Det er emner, som vi arbejder med både nationalt og internationalt, fx i det europæiske branchesamarbejde.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  •  have det overordnede ansvar for at påvirke reguleringsområdet i krydsfeltet mellem vores medlemmer, politikere, Finanstilsynet og øvrige interessenter
  • have særligt ansvar for Forsikring & Pensions strategiske mål om branchens betydning som investor, herunder ansvarlige investeringer
  • sikre, at afdelingen bevarer sit høje faglige niveau ved at have fokus på at udvikle medarbejderne i afdelingen
  • bidrage til et godt samarbejde på tværs af organisationen, så vi får løftet opgaverne bedst muligt og i en høj kvalitet
  • analysere de økonomiske konsekvenser af ny regulering på det finansielle område
  • deltage i møder om finansiel regulering både i dansk og internationalt regi
  • kommunikere klart og tydeligt om finansiel regulering til medlemmer og medier.

Vi forestiller os, at du:

  • har ledelseserfaring og kan dokumentere gode ledelsesresultater
  • bliver motiveret af at skabe velfungerende teams og gode rammer for udvikling
  • kan balancere mellem uddelegering og faglig støtte i den daglige ledelse
  • har erfaring med økonomisk regulering – særligt solvens- og investeringsområdet, men hvis du også har erfaring med skat og afgifter i forhold til branchen, er det en fordel
  • har flere års erfaring, fx fra centraladministrationen, en styrelse, en interesseorganisation eller forsikringsbranchen 
  • har gode evner for og erfaring med interessevaretagelse både i dansk og internationalt regi
  • kan lide at forene tværgående interesser og har lyst til at lede møder i vores udvalg og arbejdsgrupper
  • er udadvendt og god til at netværke.

 

Du vil referere til vicedirektør Jan V. Hansen, som du er velkommen til at kontakte  på 41 91 91 20 eller jvh@forsikringogpension.dk, hvis du vil vide mere.
 
Læs mere om Forsikring & Pension som arbejdsplads.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning med relevante bilag til job@forsikringogpension.dk, så vi har den senest den 11. juni 2017. Vi forventer at afholde 1. samtale onsdag den 14. og torsdag den 15. juni og 2. samtalerunde i uge 25. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. august 2017. Vi anvender personlighedstesten Neo PI-R.

Forsikring & Pension er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. Vi varetager branchens interesser og arbejder for, at branchen opleves som en betydelig aktør, der bidrager konstruktivt med at skabe tryghed og til at løse velfærdssamfundets udfordringer. 
Jan V. Hansen
Vicedirektør
Telefon 41 91 91 20
jvh@forsikringogpension.dk

Opslået dato: 18-05-2017
Udløbsdato: 11-06-2017