Årsmøde 2008/2 
På årsmødet den 13. november lancerede Forsikring & Pension to internationale undersøgelser om gennemsigtighed og forbrugerinitiativer på forsikrings- og pensionsmarkedet. Danmark ligger i front, men branchen har også en række udfordringer i fremtiden. Fremtiden blev sat til debat med udgangspunkt i tre film på årsmødet. Filmene opridsede scenarier for fremtidens forsikrings- og pensionsmarked.

Fremtiden til debat
Hvad bringer fremtiden? Rapporterne viser, at branchen står over for en række udfordringer i fremtiden. Forbrugerne har ikke den store interesse, før uheldet er ude eller de runder 60 år.

Svært at formidle
Området er samtidig kompliceret - bonuspotentialer, depotrenter og gennemsnitsrentemiljø. Det er svært at forlange, at forbrugerne skal være autodidakte. Hvad kræver fremtidens kunder? Og hvordan opfylder vi deres behov?

For at sparke debatten i gang har Forsikring & Pension fået produceret tre film med mulige fremtidsscenarier.

Livligt panel
Til at debattere fremtidsscenarierne var der samlet et slagkraftigt panel. Torben Hansen, formand for Penge- og Pensionspanelet, Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker og Camilla Hersom, formand for Forbrugerrådet.

Tine Gøtzche udfordrede deltagerne og styrede kyndigt den livlige debat.

Publiceret/Opdateret 21-02-2011